Ole Velland.
|
Slik var Kopsengs nedtegnelser 1. Ole Velland han tjente paa kongens gaard, han tjente derfor klæder og for føde. Saa kom der et brev ifrå Rosenlund som sagde at hans kjæreste var død. 2. Han Ole han gik sig for kongens brede bord og gjorde al den tjeneste han kunde. Saa bad han sin naadigste konge om faa lov at reise til de engelandske egne. 3. Kongen han svared saa mildelig: "Det kan jeg for alting ikke gjøre. Men jeg vil vide et eneste ord, kvad haver du i Rosenlund at gjøre? " |
4. "Det er kommet ei rygte alt over et land, som ved at mit hjerte maa bløde! Det er kommet et brev ifra Rosenlund, som siger at min kjæreste er død!" 5. "Kjære min Ole, du give deg tilfred, det er vel ikke mere end en kvinde? Jeg skal gjøre det saa udi hele mit raad at du skal faa den sjønneste grevinde!" 6. "Alle grevinder du har i dit raad, dem vil jeg for alting ikke have. Men jeg vil reise til Rosenlund og følge med min kjæreste til graven!" |
|
7. "Du er den troeste jeg haver i min gaard blandt alle de rider *? og personer. En ærligen løn jeg give vil dig, titusinde danske guldkroner!" *) staar saa i handskriften med ?efter. 8. "Sølvsadlen og guldsporen jeg give vil dig og hesten, den bedste jeg mon have. Saa skal du faa reise til Rosenlund og følge med din kjæreste til graven!" 9. Ole opsadlede graagangeren sin, Der stod han saa vakker og saa skjønne. Saa red han saa fort, som en liden fugl fløi, alt over de engelandske egne. 10. Ole han kom sig til Rosenlund, der bandt han sin hest til en stolpe. Saa gik han sig i fruerstuen ind, hvor fruer og jomfruer græde. 11. Ole han gik sig i ligstuen ind, der vred han sine hoender saa saare, og hvert et sandkorn paa gulvet mon laa, det vædte han med grædende taare. |
12 .Hun gamle-mor, hun talte saa mildelig "Du finder vel altid hendes lige!" "Nei hendes lige jeg alderigen findt - nei, ikke i et kongerike!" 13. Ole han satte sig ned paa en stol, der sad han, som han monne sove. Men Gud som befaler hans syndige sjæl, og dermed opgav han sin aand. 14. Og begge disse lig bleve lagt paa en baar, og kisten var gjort udaf marmor (malmor). Saa hviler de der indtil dommens dag, da Gud vil opvække os alle.
Jo, visa "greip nok også Skredsvig i bringa", ikke minst fordi den var en del av kona Berets viseverden.
I "Tirilil Tove" skriver Ingrid Kittelsen Treider om en kunstnerfest i Frimurerlosjens lokale, til ære for faren (1904?):
Stemningen sto høyt i taket fra første øyeblikk - under middagen med taler, skrøner og sang. |