Høyædle og Høyvelbaarne Hr Obrister

Høygunstigste Velynder

Endskiønt jeg icke tiden megen græmmelse maae erfare, af Deres Høyvelbaarenhed Høy-respective skrivelse til min Søn Lieutenant FRISACH af 5te Octobr.a:c:, at en Grenadier ved Høyvelbaarne Hr Obrister HEUSNERs Compagnie, Navnlig LARS OLSEN, til min og mines berygtelse og Blame, under Prætext og foregivende af forlovelse med min kjere Daatter JOHANNA CATHARINA FRISACH allerunderdanigst haver andsøgt hos hans Excellence Hr General Feldt MARCHAL ARNOLDT at erholde en Under-Officiers Plads ved Deres Høyvelbaarenheds Andfortroede Regimente, saa finder jeg mig dog, ved bemeldte Deres Høyvelbaarenheds høyrespective Skrivelse, andlediget herved at tage mig den friehed, udi denne Sag, effter forlangende, underdanigst, at give Deres Høyvelbaarenhed min sande Mening tilkjende, som er og altid bliver denne, at, omend skiøndt bemeldte LARS OLSEN icke undser sig, paa naget sted at Bavere af saadan Forlovelse, sea bliver dog aldrlg fuldbyrdelsen deraf tilstaaet og Consenteret af mig, eller, Som ventelig:/icke heller af nogen af mine, Hvorhos jeg og maae melde, at jeg ingenlunde misunder ham hans Lykke og forfremmelse, om han ved sin Habilite dertil maatte bane sig vei, men tillige finder mig forbunden herved at aflegge min underdanigste Taksigelse for den store Grace, Deres Høyvelbaarenhed Lader see at have for mig i at Ville, paa og formedelst hans andførte Motiver, bevilge ham i Regimentet en under-Offisers-Plads, om han dertil maatte befindes Nubil og dygtig; I øvrigt, Näst fremdeles at udbede mig Deres Høyvelbaarenheds Grace, forbliver jeg altid i Dybeste Soumission

Høyædle og Høyvelbaarne

Hr Obrister

Høygunstigste Velynders

Lunden den 25de Octobris 1756

Allerydmygste tienerinde

Catarine Salig

Hr Hans Frisach

Enkefru Catarine Frisachs brev er adressert til:

Monsieur De Seue

Collonel de Infanterie au Seconde

Regimente Oplandois National du Roi.

(Første del av brevet i gotisk skrift er vist på side 10)

I form og innhold er brevet, etter min mening, et særdeles godt eksempel på datidens meget formelle stil.

Allikevel er det brevets budskap som griper sterkest.

Catarina Frisach var blitt enke 30. desember 1744, da hennes gemal, Sogneprest i Lom Hans Frisach døde, 63 år gammel.

Hun flyttet til sin sønn, Løytnant Hans Frisachs gård LUNDEN på Toten sammen med sine to yngste døtre.

Når man kjenner hennes genealogiske bakgrunn som jeg kommer tilbake til senere, kan man med datidens klasseskille i minne, forstå de synspunkter hun gir tilkjenne.

Et hovedpoeng ved brevet er imidlertid at Lars og Johanna kjente hverandre allerede før 1756 og at de sannsynligvis var enige om å gifte seg med hverandre. Men dette kunne foreløpig ikke bli aktuelt!

Også Løytnant Frisachs brev er tidstypisk, og megetsigende:

I Munster-rulle datert 17. juli 1756  forts.

Høyedle og Høyvelbaarne

Høystbydende Hr Obrister

Høyvelbaarne Hr Obrister Høystrespective under 5te hujus (dennes) har jeg idag 8 dage imodtaget, men ei samme/: efter skyldighed ./ ved Postens bortgang dagen dereffter kundet besvare;

Jeg maae da herved tage mig den frihed at give min mening tilkjende angaaende det anmeldte gifttermaal, der hverken af mig, eller nogen af mine Søskende kand Consentreres, icke heller af min Moder, det indsluttede brev kand udviise,

Imidlertid avlegger jeg nemlig vores Underdanigste Taksigelse for den Grace Høyvelbaarne Hr Obrister seer for os,

at ville for vor skyld skaffe Karlen en Under- officierplads i Regimentet.

I øvrigt udbeder jeg mig Deres Høyvelbaarenheds bestandige Grace og i dybeste Soumission vil forblive

Høyedle og Høyvelbaaren  Høystbydende  Hr Obrister

 Lunden den 25de octobris 1756

Underdanigste tiener

H. Frisach