Efter hans studietid vet man i nogen aar litet om ham, indtil han i 1700 meddeles at være bleven;

 "Legationssecretair i Ostende".

Den dansk-norske stat, i hvis interesser forholdet til Holland giennem menneskealdere hadde spillet en fremtrædende rolle, fik under den i 1702 utbrutte krig mere end sedvanlig at vareta i Nederlandene.

Under de vanskelige forhold som da opstod, søkte regjeringen en medhjælper til daværende dansk-norske gesandt i Haag og den 32-aarige ,"sigdøl" Niels Griis blev 1704 utvalgt hertil og beskikket som "Legationssecretair in Holland".

Fra denne stilling blev han tilbakekaldt 1713; men ved det gesandtskifte, som fandt sted 1717, blev Niels Griis utnævnt som gesandt til Haag og indehadde denne høit betrodde stilling til sin død 1746.

At Griis var en usedvanlig dygtig mand er vel utvilsomt, naar han som nordmand i forholdsvis ung alder kunne opnaa et saadant tillidshverv i den dansk-norske stats tjeneste.

Der blev ogsaa bemerket ved hans tiltrædelse som gesandt, at "han udmerkede sig ved en. stor Klogskab og Evne til at rette sig efter Omstændighederne og en usædvanlig Viden".

Da "Envoyd Griis", som han da benævntes, var død, bekostet Iver Olsen et stort billede av ham, som 1750 blev opheengt i Sigdals hovedkirke.

Til billedet var ved føiet endel biografiske oplysninger samt nedenstaaende æresvers, hvori han priser Sigdal for den store ære, at bygden har fostret en søn, der opnaadde en saa høi rang og stilling.

"Field Vegget Sigdal! see Din høye Ziir og Ere

I dette Dyds-Portrait som Vidnesbyrd skal være

At Steeder eene ey; men Nazaret og kand

Forsyne Kongen med en trofast Riges Mand.

Her banet Viisdom Vey til Høye Æres-Sæde

Her tiente Troeskab sig een Ridder-Ordens Kiæde

Her Dyden selver har ved egen Møy'som Flid

Giort sig udødelig til Ævig Alders Tid.

Hos Fremmede hans Navn i Ævig Ære bliver

Hvad Under Landsmænd da den Ære sig og giver

At Pensle Hannem af og prise saadant Navn

Af hvilken Rigerne har nydt saa stort et Gavn".

FLADDA MED NATTJENNÅSEN

På tur til Nattjennåsen

(foto; Håvard Støvern 95)

Fladda, eller Hunstadfladda som mange kalla det i eldre tid, er et skogsområde mellom Sigdal og Snarum (Modum).

Det omfatter de høgeste åsene Øst for Vad, Hoffar, Hovland, Hunstad og Støvern i nedre Sigdal.

Den høgeste toppen er Nattjennåsen som er 643 m.o.h.

Fladda er et høgtliggende platå rundt Nattjennåsen.

Det er berglendt med garnmel forvridd furuskog (verneskog) og mange myrer der det ligger noen små tjennsputter.

Berggrunnen består av mye kvarts, men det er også gneis og granitt i fjellet her.

Fladda med Nattjennåsen stikker seg ut som det høgeste omrrådet sør for Norefjell og har derfor ei flott utsikt i nesten alle retniger.

Som det ofte er tilfelle på slike "ensomme" topper, har mange av furutrærne fått en spesiell karakter, de er "forkrøbla" - en slags "trollskog" av krokete og forvridde trær på de stedene som ligger høgest og som er mest utsatt for vær og vind.

Det største av småtjenna på Fladda heter Trytetjenn.

Fra langt tilbake i tida har det vært tryte (abbor) i dette tjennet.

Det var ikke fisk i andre vann innpå åsene her, vanna på Finnerudskogen var de nærmeste.

Folk som var på setrene rundt her, og som likte å fiske, var ofte flere turer til Trytetjenn om sommeren for å fiske småtryte. forts.

tilbake til 1996-2`s startside.

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 9