TOPOGRAPHISK - STATISTISK BESKRIVELSE OVER KONGRIGET NORGE.

AF JENS KRAFT.

Fra Otto Flågan har Under Norefjell fått låne utdrag av "Topographisk-Statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge, Anden Deel af Jens Kraft".

Beskrivelsen er trykt hos Chr. Grøndahl i Christiania i 1822.

Her gjengir vi det som har med Sigdal, Eggedal og Krødsherad og gjøre.

Sigdals Almues Kultur staar ikke paa det laveste Trind;

er end Polituren mindre end i endeel Nabosogne, saa er Moraliteten bedre end i de Kjøbstaden nærmere liggende Præstegjelde, ligesom Luxus i Klædedragt her har taget mindre Overhaand, da Sigdal holder mest ved sine gamle Dragter.

Velstanden er ret god;

her gives endog nogle meget formuende Bønder, som i ældre Tider have hentet deres Rigdomme fra Skovene.

Sigdals Qvinder ere arbeidssomme og flittige, og tilvirke ved egen Huusflid hvad Familierne behøve af Uldent og Linned, og de fornødne Haandverksfolk haves i Bygden.

KIRKERNE.

I Sigdals Præstegjeld er Holmens Hovedkirke, saa velsom Olberg Annexkirke i Krydsherred og Hoflands Kirke i Eggedal, alle Træbygninger og Korskirker.

Her er det på sin plass og bemerke at alle disse kirkene var opprinnelige stavkirker.

Etterhvert som kirkene blei for små, blei de bygget på til korskirker slik de var da dette blei skrevet, men de gamle stavkirkene kunne enfinne igjen som en del av kirkene.

Kirkerise tilhøre Menigheden og have ingen Tiende eller udestaaende Capitaler.

Derimod eie de Præstegjeldets halve Kongetiende og hæve løs Landskyld af 11 Huder Gods.

Foruden disse Kirker har Præstegjeldet endnu et Capel, Vatenaas Capel kaldet paa den saakaldte Greenskov i Hovedsognet, hvilke Capel efter Sagnet skal være opbygget efter en Model af Kobber eller Jern, der fantes paa det Sted, hvor Kirken nu staaer, og hvilken Model skal være sendt til det danske Selskab i Kjøbenhavn.

I en fotnote kommer Kraft med følgend opplysninger:

Om dette Capel hedder det i Biskop Jens Nielsens Optegnelser om kirkerne fra 1598 (eg. 1595):

"Derforuden hauffer der oc verit en Kircke, som hedder Wadtzaas Kircke, hun ligger langt ifra Bygden, borte i en vilden Skoug, for sig selff, udi hvilcken der gjordis Tjeneste (førend Doctrina coelestis blev repurgerit) St. Botolphi Dag, oc siger mand, at der var da en stor Høitid oc Consursus religionis ergo, disligeste hellig Kaars Dag om Vaaren oc Høsten;

men denne Kircke er nu plat ødelagt og forfalden oc alle Klokker oc Ornamenter, som der laage til, ere lenge siden tagne derfra.

Naar dette Capel igjen er istandsat, er ubekjent.

Vatnåskjørka, slik vi kjenner den sto ferdig før 1663. 3. april 1663 krevde Presten, Hr. Peder tingsvitne vedr. prestetjenesten i Vatnåskjørka.

Her kommer det fram at etter Reformasjonen blei de fleste katolske messedagen avskaffa, men St. Hansmessa blei beholdt.

Messa Bottolfsmessedagen den 17. juni blei dermed flytta til St. Hansdagen i Vatnås.

Det kan jo nevnes at det aldri noensinne har vært messe i Vatnås, Olsok, noe som skulle tilsi at kjørka og kilda ikke har hatt noe med St. Olav å gjøre.

MERKELIGE GAARDE OG STEDER.

Holmen Præstegaard, af Skyld 1 Spd.10 Lpd. Tunge.

Denne Gaard, paa hvis Grund Hovedkirken ligger, udsaaer 15 til 16 Tdr. Korn, meest Havre, og føder 3 Heste, 16 til 18 Fækreature og 26 Faar, har fornøden

Skov, en Bækkeqværn og Flomsaug paa Nabogaarden Ramstads Grund, samt Fiskerie i Simoa Elv saavelsom i Glessøen, et Vand af en halv Miils Længde, der ligger mellom Hovedsognet og Krydsherred, og ved hvilket Præstegaarden ogsaa har et Sæterbol.

Til Gaarden ere 6 Huusmandspladse.

Her følger en beskrivelse av noen av gårdene i bygdene.

Det vil føre för langt å ta med det som står under hver gård.

Her tar vi med det som står om prestegårdene i hver bygd, samt det som står om Vatnås på Grenskogen.

tilbake til 1994-2`s startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 25