|
Herunder blev forresten en hel del sange afsungen, ligesom der også for det meste var puttet en sang ind mellom hver af de før holdte taler. Efter at nadværden var indtagen, samledes man igjen i festsalen, og talernes række åbnedes atter. Der taledes for husets vært og værtinde, for bygdens lærere, for kvinden, for sangen. Men nu var da også klokken bleven henimod 21/2, og enhver måtte da se til at komme sig hjem, og man skiltes så, forvissed om at (have) tilbragt en isandhed hyggelig kveld. Med de fleste af elevene måtte vi nu også sige farvel, og jeg kan godt sige; "Bitter var afskedsstunden." 5te (mai). Idag forsvandt de siste rester af isen. 7de Idag begyndte "Krøderen" igjen sin sommerrute. 17. Også i år feiredes 17de mai på Bjøreøen, men med langt større tilslutning end ifjor, idet nemlig der i år var adgang for alle uanset stand, stilling eller politisk farve. Festen overvares af mindst 200 personer. Festen åbnedes med en velkomsthilsen og en tale for dagen af A. W. Han dvelede særlig ved dagen som den skjønne og derfor for det norske folk kjære dag, skjøn og kjær var den fordi den havde bragt os så usigelig meget godt, frihed, lys og fred. Mangt begeistret hurrarab gjenlyder idag gjennem Norges dale, til disse blander vi også vore. Talen for grunlovsdagen besvaredes med kraftige hurraer. Derpå afsang en sangforening en, af festtaleren for anledningen forfattet sang, der lød således: |
17de Mai. 1. Syvti år siden netop nu idag endt var hele striden, vunden var vor sag, frihedsmorgengry tendte sig påny. 2. Over fjeld og dale blev den jubelklang nordens nattergale høit om frihed sang Norges skjønne dag, tak for vunden sag. 3. Takfor hvad du skjænked: frihed lys og fred som du vårmild sænked over Norge ned. Rundt fra dal og vang lyder glædessang. 4. Længe lå vi stængte som i is og sne, men du vintren sprængte, solen lod sig se, friheds fagre sol lyste over pol. 5. Lys til alle tider over gamle nord og bestrål omsider al den ganske jord! Sænke mildt din glød ned i folkets skjød 6. Ser vi så tilbrge på de mange år, hvori vi smage freds- og frihedskår, da vi byder ud: Tak ske dig vor Gud! |
|
Derpå udbragte Truls Strand skålen for fædrelandet. Han mindede bl.a. om fædrelandskjærlighedens forenede magt, omtalte den som en af de skjønneste følelser der kan røre sig i vort bryst. Skatvedt talte dernæst for kongen og Løvig for Storthinget. Han gav et historisk tilbageblik og viste at denne tingordning som nu brugtes igrunden var den samme som nordmændene for arhundreder siden havde brugt, formene var kun forskjellige, men den gamle tingordning med herredsting, fylkesting osv. gik under foreningen med Danmark tabt, og fik vi den først tilbage i 1814. Sveinsson udropte dernæst en skål for broderriget og unionen; han mindet bl.a. om betydningen af at have gode naboer. Hermed var de officielle taler til ende, og ordet erklæredes frit. Udover kvelden udbragtes da mange skåler som f.eks. for kvinden, for Island, for fædrene, for sangen i Krødsherred, for flagget og sjømandsstanden, for Krødsherred og kryllingene, for et godt år osv. |
Der blev også fortalt endel morsomme historier til forsamlingens fornøielse. Indimellem talene sang en sangforening jevnlig 3 og 4 sange.
På festkomiteens vegne ønskede jeg ham velkommen og oplyste ham tillige om at ordet for lang tid siden var erklært frit. Om en stund tog han ordet og udtalte sin glæde over at alt der gik så pent og ordentlig til, uagtet der var så mange forsamlede. Han talte dernæst om friheden og fik derunder også anledning til at komme and på den sande frihed, og at vi først kunde feire 17de mai ret når vi med tak så op til ham, der var alle gode gavers giver. Hertil sluttede sig forsamlingen med en sang, og hermed var den officielle del af festen tilende, og man begav sig nu lidt efter lidt bort fra øen og festen og feststemningen, tilbage til livets prosa. Den 28. juni pabegyndte Wamraak sin reise til lærarkurset på Vonheim (i Gudbrandsdalen) Reiste fra Ødegården ved middagstid; fager var bygden, som den lå der i sommerens fulde skrud, indsvøbt i solens guld. |