22. (april) Det i begyndelsen af April herskende kjølige veir er nu bleven afløst af mild vårluft, der på ganske få dage aldeles har drevet sneen bort.

Isens opløsning stunder også snart til, og så begynder vel atter dampbaden sin snøftende og pustende gang.

2. (mai) Endelig var vi da komne til enden af den visen også.

Jeg så i lang tid med en vis frygt fremad mod slutten af dette kursus som idag afsluttedes; nu er alt imidlertid over, og det på en made som jeg vel har nogenlunde grund til at være tilfreds med.

Fremgangen var nu på resten stigende, og syntes jeg, det nu var ganske morsomt og triveligt at arbeide der, hvorfor jeg gjerne skulde have seet at samværet havde varet endnu en tid.

3. Idag holdes fest ved Krødsherreds amtsskole. Kl. 5 tog den sin begyndelse, idet samtlige deltagere først bespistes med smørebrød og kaffe.

Da man så var ferdig med matstrevet, samledes man i festsalen, der var smagfuldt pyntet med to flag og diverse kranser og malerier, og hvor man da af hr. Syvertsen ønskedes velkommen i velvalgte og anslående ord.

En sand folkeskare havde samlet sig både fra fjern og nær, af elevers forældre, søskende og andre.

Bygdens notabiliteter, præsten og doktoren havde således med damer indfundet sig - på indbydelse forresten - deltagernes antal kan sikkert anslåes til omkring 150.

Efter at en sang var afsungen, besteg dernæst herr pastor Magelsen katederet og holdt en tale til lærerpersonalet, en tale hvori han da på elevenes vegne nærmest takkede for "godt gjort arbeide" som han udtrykte sig.

Vi overraktes dernæst hver vor erkjendtlighedsgave af elevene, Syvertsen fik en meget vakker krydderioppsats af plet,, frk Borcenius en billedbibel og jeg et halvt dusin theskeer og en flødemugge af plet.

(I parantes kan tilføies at jeg nu er en rigmand på alt hvad der henhører under faget kaffedrikning.)

Syvertsen holdt dernest en længre tale hvori han fornemmelig henvendte sig til eleverne og lagde disse opplysningens høie verd på hjerte og viste dem dernæst også hvilke forpligtelser de havde lige overfor andre og sig selv, hvis de vilde være den familien tro hvorunder de havde sluttet sig, sandhedens og oplysningens familie.

Herpå henvendte jeg mig i nogle få ord til elevene med tak for samvær og samarbeid og endelig for den mig overrakte erkjendtlighedsgave, den forekom mig i høieste grad ufortjent, men som jeg dog fik tage med mig som en vakker erindring om den tid jeg var vikarierende andenlærer ved Krødsherreds amtsskole.

Herpå erklæredes ordet frit, og den som først benyttede sig af det frie ord var hr. doktor Øvig, herredstyrelsens ordfører.

Han tolkede hvad der havde bevæget herredsstyrelsen til at stemme for bevilgningen af de nødvendige pengemidler osv. hvorefter han sluttede med en skål for amtsskolens lærere.

Så fulgte skåler slag i slag, for fædrelandet af Syvertson, for elevenes forældre af A. W., for Sverige af Øvig, for den norske bonde af lærer Sveinsson, for Krødsherad af Truls Strand.

Kirkesanger Skatvedt takkede på forældrenes vegne for den for dem udbragte skål og konkluderte også han med en skål for skolens lærere, og da syntes jeg min santen, at vi havde fået skåler nok!

Stemningen var nu meget animeret, som det hedder, og enhver følte sig vederkvæget af festens guld og glans.

Nu fulgte en "scenisk forestilling", idet Asbjørnsens katekesasjon, tekst til Tidemands billeder blev udført.

Jeg agerte skolemester og havde til den ende fået mig en rundtrøie og et par veldige briller.

Som børn fungerte to voksne gutter, hvoraf den dummeste især spilte sin rolle meget godt.

Udførelsen vakte stormende bifald idet vi tilslut hilsedes med kraftige handklap.

Det led nu alle-rede langt ud på kvelden, og man måtte atter tænke på madstrævet, hvorfor man da begav sig til spisesalen, hvor bordene var dækkede med alle mulige sorter smørrebrød som de gode damer havde ført med sig.

tilbake til 1994-1 startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 11