GULLIK HIÅSEN

Han Gullik Hiåsen i Møllomgarden hadde slekk hau te å snakke.

Nå 'n trefte følk, prata 'n te 'n glømte sei reint bort.

Han hadde ri'ehest te kjørka på såmmårstida.

På heimveigen ein sindag vart 'n i følje me dei andre skaugbøringane.

De e sagt at "gamle Reistad'n" va me tå døm.

Døm gjikk og rilla og prata og va alt kømmi oppover i skaugen innom Iksnebrekk, møllom Kørsen og Tostenrud.

"Men hadde ikkje du hest te kjørka, da Gullik?" sa ein.

"Jau, sant gampen min da!" sa 'n Gullik.

Så måtte 'n gå den lange veigen ne'att te kjørka etter gampen.

(Helje E. Hiåsen 1933)

TINGSTUEN FRA 1793.

I 1793 kjøpte Sigdals almue en bygning på Ramstad av Helge Jakobsen østre Ramstad for 200 Rdlr.

Det var hovedbygningen på garden som de kjøpte.

Helge Jakobsen skal ha rett til å bruke bygningen, men ved hvert ting skal den stå ryddig og rein for tinget.

To kammers skal alltid stå reine og ferdige.

Almuen skal gjøre bygningen istand, men Helge skal bekoste all videre reparasjon.

Tron søndre Hovland og Syvert Skatvedt påtok seg å skaffe det nødvendige lys til alle ting,

men ville da få del i alle skifter som der blei holdt.  (Godtgjørelse pr. skifte.)

Almuen med Nils Sund som leder kosta på bygningen 166 Rdlr.

I 1809 søkte Helge Jakobsen om å få godtgjort for ved til alle tinga.

Dette blei godtgjort ham med 30 Rdlr. pr. år.

Denne utgifta måtte almuen bære.

Likeledes blei de 166 Rdlr. utdelt til betaling av almuen, som til gjengjeld i 1795 blei innbudt til å ta arbeidet i øyesyn.

Til dette arbeidet kjøpte de tømmer hos bøndene og skar det på

"Holmen Saug",

de kjøpte murstein på Hole Tegleverk som blei rodd utover for 1 mark og 4 sk. pr. ladning.

Arne Murmæster tok skorsteinen ned og satte den opp igjen for 1 Rdlr. 10 mark og 12 sk.

"Aften og morgen brendevin til murermesteren 20 sk." (I fem dager!) 8 1/2 (?) pot Brændevin som er gaaet til Arbeydsfolk paa Ramstad, 2 Rdlr. og 12 sk!

EI DAGBOK FRA KRØDSHERAD

Under overskrifta "August, Septbr.", skriver Wamraak, uten datering:

Idag begynte jeg, efter at være kommen helskinnet hjem igjen fra krigen, atter med skolen.

Neste notat i dagboka er den 16. (sansynligvis august), Skolen startet trolig opp i midten av august i 1884.

Den 14. september skriver Wamraak - at jeg, efter megen vægring besluttede jeg mig idag endelig til at overtage vikariatet for 2den læreren ved Krødsherreds amtsskole.

Jeg har alltid næret meget store tanker om d 'herr. amtsskolelærere;

troet at de måtte være nogle framifrå mænd, så jeg må næsten skæmmes ved mig selv, da jeg altså, ialfald for en tid, er kommen inden deres rækker.

Tiden vil imidlertid vise, hvordan det vil komme til at gå, jeg nærer indtil videre megen sterk tvil om hvorvidt jeg er denne opgaven voksen, og angrer jeg nu næsten på at jeg modtog tibudet.

Forresten får det indtil (videre) være min trøst, at det vel ikke bliver så lærde folk jeg får med at gjøre.

15. (September) Det er enda i driftetiden, og nær sagt en utallighed af får, gjeder, kuer, okser og heste drager daglig herforbi.

Det er næsten forunderligt hvordan man kan få solgt disse tusender af dyr; men driftebonden bekymrer sig ikke derom; bare østover, længre mod øst, kjøbere findes nok.

19. - 20. I disse dage har jeg taget så foreløbig afsked med mine skolebørn i Greens kreds.

Båndet mellem lærer og børn er ganske mye sterkere og inderligere end man i almindelighed tror; men ved slig anledninger, da båndet ligsom afskjæres, viser det sig hvordan forholdet egentlig er, det kostede ikke så lidet hverken for mig eller dem at sige farvel, omenskjønt vi antog at skildsmissen vilde vare kun en tid.

27. I dag gjaldt skilsmissen Rishovd og Redalen.

Dette smertede mig inderlig at sige disse kjære små farvel;

jeg måtte næsten bogstavelig talt græde med de grædende.

For 2 år siden stod vi jo fremmede og ukjente lige overfor hverandre, men nu i denne tid havde vi da ikke blot lært hverandre at kjende, men hvad man var, vi elskede også hverandre inderligt, det var jo min første ansettelse, og disse børn kan - som jeg også sagde dem på skilsmissedagen - siges at have min første lærerkjærlighed, og tvilsomt er det vel også om et så inderligt kjærlighedsforhold som her har bundet mig og børnerne sammen, oftere kan opnåes.  forts.

tilbake til 1994-1 startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 7