Ei dagbok frå Krødsherad

Vi fortsetter med utdrag fra Wamraaks dagbok.

De utdraga vi tar med her er fra 1884.

Vi velger utdrag som kan belyse forholda i Krødsherad i denne tida, men vi må ikke glemme at vi ser på dette samfunnet gjennom Wamraaks øyne.

Det er der for også viktig å vite hvem Wamraak var og hva han sto for.

Litt veit vi, han var idealist for norskdom og kristendom, om han var noe mer får vi kanskje svar på gjennom dagboka,

Da Wamraak igjen begynte å skrive i dagboka var det blitt januar 1884.

Han skriver først om ting han opplevde i Krødsherad, men så sammenligner han juleskikkene på Vestlandet med det han nå finner i Krødsherad.

Etter hans syn faller de østlandske juleskikkene anno 1884 gjennom, sammenligna med de vestlandske.

Noen år tidligere ville han nok funnet skikker som var mer like de vestlandske.

Julen har forresten ikke det særpreg her på disse kanter som i hjembygden og i det hele tatt på Vestlandet.

Her findes ingen julehalm, ingen julestubbe, knapt nok også juleøl; kun det simple, hvad man i Sogn vilde kalde "sirupsutl", er her almindelig.

Heller ikke kan tjenerne her glæde sig til de store "matætlingarne" juledags-morgenerne, for sådant eksisterer her ikke.

Slig er det som det ikke har sin rette skik.

Det var ganske anderledes høitideligt når gamle mor tidlig om julemorgenen viste sig med den store kurven fuld af nyklint lefsekling,

og når han far, efter først at have synget et julevers eller 2, kom med ølbollen og drak sine folk til,

der nu alle lå i en stor flatseng henetter den ene siden af stuen, og ønskede dem en glædelig jul.

- Her består forskjellen mellem helg og hverdag væsentlig deri at tjenerne den kvelden får gå til samme bord som husfaderen.

Den 14. januar var det generalforsamling i Krødsherreds handelssamlag.

Til min store ærgrelse fik jeg høre at hr. Johannessen, handelsforeningens bestyrer, havde seet sig nødsaget til at opsige posten,

da en anden havde tilbudt sig at overtage denne for en langt mindre godtgjørelse.

Forresten er det ikke aldeles usansynlig at også her ligger et lidet politisk kneb til grund.

Hovedmanden for dette (?) er nemlig den samme som også ved forskjellige andre anledninger i bund og grund at være sig selv nærmest.

Hvorlænge skal dog han regjere bygden?

Januar 21.

Idag begynte jeg igjen med skolen i Rishovd krets.

Samtlige børn vare fremmødte og smilede mig imøde med sine glade strålende ansikter.

Om aftenen i besøg hos K. Nohre.

(Nerigar'n).

(Nerigar'n).

Idag afgaves ærklæring om hvorvidt jeg var villig til at indgå på den nye kredsinndeling efter hvilken jeg skulde have 3 kredser.

 Jeg fandt mig naturligvis beføiet til at ærklære mig mod et sådant forslag, da det ikke bare gjorde min post ubehageligere, men også medførte stort tab i skoletiden i den ene af kredsene, idet denne med kun 24 barn skulde påtvinges todelt skole for at få plass til en lærerinde.

Kan man ikke hjælpe på et sted, uden at man med det samme slår dybe sår på et andet, så er det småt bevendt, enten det så er doktere eller andre, som er forslagets skaber og forsvarer.

Erklæringen er som følger:

Til Sigdals skolekommisjon.

Anmodet om at ærklære, hvorvidt jeg er villig til at gå ind på den nye skoleordning eller ei, skal jeg i den anledning herved tillade mig at anføre:

Som enhver lett vil indse, er det i enhver henseende både ubehageligere og ubeleiligere at have 3 kredse imod 2, særlig må dette være tilfælde her, hvor de yderste kredse er fjernede så uforholdsmessig langt fra hinanden.

Når man derfor er ansat kun med 2, ligger det jo lige i "sagens natur" at man ikke godvilligen og uden videre antager en tredje, og det så meget mindre som forslaget er af en meget tvilsom gagnlighed for den ene af kredsene.

I Rishovd kreds er nemlig ikke flere børn (24), end at de alle godt kan undervises samtidig.

Det vilde derfor naturligvis bringe et meget føleligt tab i skoletiden, når skolen der skulde blive 2-delt med kun 9 uger pr. barn, hvilket da opsidderne også høiligen har beklaget sig over.

I henhold hertil må jeg derfor erklære mig uvillig til at gå ind på forslaget.

Det er nærliggende å tro at den personen som Wamraak retter disse angrepene mot er doktor Løvig.

Han bodde på det Råen som etter hans tid der, er blitt kalt "Doktor-Råen".

Løvig var venstremann, han var bl.a. ordfører og ellers mye med i styr og stell. Løvig var radikal, spesielt i skole-  fortsss...

tilbake til 1993-2 startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 15