4. Hvorfor holder kvindfolka aldrig
sit eget dagblad?
Men hvis de skal ha en avis er det "Bymissionæren", "Kineseren", "For fattig og rig".
En og anden ungpike holder "For by og bygd", "Hjemmet" eller noget i den retning.
Er ikke det koncekvent og unddra sig politisk kundskab?
Burde ikke følgen være; ingen stemmeret?
5. Hvorfor harmonerer livet
saa daarlig med kvindfolkas lære?
De stemmer gjerne paa en mand som motarbeider kristen-dommen.
Bakefter er de frekke nok til at sitte og "jeipe og tute" paa et emmisærmøte.
De klager over sukker-, kaffe- og melpriser og stemmer kanske med parti som forhøiet tolden dermed gjorde det dyrere end det var.
6. Hvorfor findes det saa faa kvinder paa de offentlige valglister?
I Krødsherad herredstyre fins ikke kvindfolk hverken som ræpresentanter eller varamænd.
Hvorvidt det det fantes kvindfolk paa listene i det hele tat skal jeg ha usagt.
Jeg tror det neppe.
I Norges storting sat der i
forige periode et kvindfolk, nemlig frk Platou.
I den nyvalgte forsamling som trær sammen i januar, er det ikke en eneste kvindelig repræsentant.
Man kan ikke si at de er paa tilbaketog, for enten de har en repræsentant paa tinget, eller ingen, blir et fett.
7. Hvorfor var det bare det
lille radikale parti fra Opland som virkelig hadde ofret kvindene og
deres sak saa stor plads paa programmet som de i virkeligheten
fortjener?
8. Hvorfor møter ikke
kvindfolka op paa noinasjonsmøtene og sørger for at faa sine
repræsentanter saa høit paa listen at de kan bli valgt?
Det er da 25 000 flere stemmeberettigede kvindfolk end mand-folk, saa dere har enda magt hvis dere bare vil bruke den.
