Ifølge Amtets Bestemmelse skulde Exekutionen foregaa 1/2 Mil ovenfor Kongsberg Thorsdag den 16de Desember 1834.

Man havde endda ikke opgivet Haabet om at formaa Sævlid-Gutten til at gaa til Bekjendelse og have i dette Øiemed hentet hans Ungdoms Lærer, Presten Lars Steen i Rollag, der siden døde som Prest i Værdalen.

Men han skulde heller ingen Vei komme med denne i al sin Uhygge og Vildhed storslagne Karakter, som holdt mere paa Slægtens Ære end sin egen.

"Nu, min snille Ole," skal  Presten have sagt til ham, da han førtes ud til Retterstedet, "nu faar du gaa til Bekjendelse om, at du er skyldig til at dø.

Nu ved du, at du om nogle Minuter træder frem for din høieste Dommer ."

„Jeg ved det: vi er alle skyldige til at dø," sagde Sævlid-Gutten.

Siden sagde han ikke et Ord, men gav sig til at nynne sin Slaat og trampede i Takt til den.

Han vart luta ein gong te før n vart møli.

De vart baka flatbrø tå måsåmjøl me litt sjikkeli mjøl i, men brøe va `kje rekti tunnt.

De tok 8 dagar frå vi plukka måså 'n te brøe va ferdig.

Småstubber

MÅSÅMJØL

E ha enda ete måsåmjøl. Han far og ho mor fekk møli måså og baka ut nokon klompekakur. Døm hadde i litt mjøl au.

Gro Knutsdatter Kvenn (u. Frøvoll) f. 1842 var fra en plass under Kjøntveit i Nore, så dette er fra Numedal, men skilnaden mellom Nore og Eggedal er ikke stor.

Hun forteller videre:

E tente på Veterhus. Der hadde døm måsamjøl og baka flatbrø. Fyst vatna døm måså 'n i fleire dagar føre døm luta "n. Så vatna døm ' n i 2 - 3 dagar før å få tor denna luteimen atte da. Fist plukka vi tor rateri, du hå mange gongar vi småongane renska tor.

Så vart 'n koka, lenge, te 'n vart graut. Grauten stivna te, og vart øst oppi briggepanna.

Han va mest svart å sjå te.

EI DAGBOK FRA KRØDSHERAD

Andreas Birgersen Vamraak blei født den 10. april 1861 i Ladviks prestegjeld.

Vamraak var ferdig ved skoleseminaret på Stord i 1880. I tida 1882 - 1884 var han lærer i Gren skolekrets i Krødsherad.

Seinere var han i flere år knytta til folkehøgskolekurs i Buskerud.

Vamraak døde i 1936.

Fra Andreas B. Vamraaks fosterdatter, Hjørdis Frivik, har vi fått opplysninger om ham.

Hun skriver at Vamraak fikk Kongens medalje for norsk borgerdåd for sitt arbeide i skolen.

Han var en "hugheil" idealist for norskdom og kristendom, men det største ved han var det varme hjertelaget som han viste i all si ferd.

Av Arne Garborg blei Vamraak kalla "ein vestlandsk åndshøvding".

Vi har også fått ei dagbok som han begynte på den 15. mai 1883.

Fra denne dagboka, som i alt vesentlig blei skrevet i Krødsherad, tar vi med følgende:

I lang, lang tid har jeg båret på dagsbogstanker, uden at de før er blevne realiserede.

Når jeg nu endelig har bestemt mig til at lade tanken blive virkeliggjort, da er dette ingenlunde begrundet deri; at her netop nu er indtrådt en særegen begivenhed som skulde gjøre særligt krav på at noteres; men en gang må jo begyndelsen ske.

Tiden er jo en vekslingens, en omskiftelsens tid; den ene dag er den anden sjelden ganske lig; hver dag nesten indtræffer mindre eller større begivenheder, der kan have sin betydning, men som aligevel ofte går temmelig upåagtede hen.

Når man så i den senere alder skuer tilbage på sit benrundene liv, har man gjerne glemt tildragelser, der burde været noterede.

Dagbogen nøder en desuden til at følge med tiden og agte på den; den vil så godt som noget andet fortælle, at tiden er kostbar, hvorfor det gjælder, at den benyttes ret.

I den senere alder glider blikket så gjerne tilbage til ungdommens blomstrende kyst, hvor godt da om man kunde samle sig en krans af skjønne minder, som man da kunde tage frem til vederkvegelse og underholdning.  forts.

tilbake til 1993-1 startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 9