Denne Indstilling blev tiltraadt af Justitsdepartementet og Regjeringen, og den 29de Oktober faldt der kongelig Resolution for, at Dommen skulde fuldbyrdes, "dog saaledes, at Angjældendes Legeme efter 3 Døgns Henliggen paa Steile og Hjul nedtages og begraves paa Retterstedet."

Allerede avd Skrivelse af 15de August havde Departementet foranstaltet Høiesteretsdommen forkyndt for Sævlid-Gutten, ligesom Sognepresten paa Kongsberg, i hvis Arresthus han blev indsat, fik Ordre til at forberede ham til Døden.

Ved Domsforkyndelsen erklærede Sævlid-Gutten for Stevnevidnerne, at han havde "ingen Bekjendelse at gjøre.

" Det samme udtalte han ogsaa for de Prester, som efterhaanden paatog sig det utaknemmelige Hverv at bringe ham til Erkjendelse.

Før der var faldt kongelig Resolution om, at Henrettelsen skulde foregaa, fandt Sævlid-Gutten Natten mellem 5te og 6te Oktober atter Leilighed til at rømme fra Kongsberg Arrest.

Her sad han i et Værelse for sig selv, lænket til Væggen ved det Halsjern, som var ham paalagt, og derhos belagt med svære Haand-og Fodjern.

Da han rømte, havde han først skilt sig ved en Del af disse Jern, deriblandt Fodboltn, og med denne havde han brudt ud den Jernkrampe, hvormed Lænken var fastgjort i Væggen.

Ved Hjælp af en Kniv og et Bor, som han paa en hemmelighedsfuld Maade havde vidst at forskaffe sig, havde han banet sig Adgang ud gjennem Døren og var krøbet ud i en tilstødende Gang,

Fra denne havde han gjennem en Skorsten fundet Vei ud paa Taget, hvorfra han havde firet sig ned ved Hjælp af en Strikke, som han havde flettet af Strimler af Varet paa den Madras, hvorpaa han havde ligget i Arresten.

Da Fangevogteren kom ind til ham om Morgenen Kl. 6, var Fuglen fløien.

Der blev nu støvet høit og lavt efter ham, men länge forgjæves.

Der blev udsat en Beløning af 200Spd. for hans Paagribelse; dog var det først den 24de November, at Amtmanden i Buskeruds Amt kunde indberette til Regjeringen, at nu var han paagreben.

Han fremsatte paa samme Tid Forslag om, at Henrettelsen maatte foregaa i Sævlid-Guttens Hjembygd, Nore, hvor der i de sidste Aar var begaaet forskjellige grove Misgjerninger.

Men herpaa turde Regjeringen ikke inlade sig, da den frygtede for, at den farlige og snedige Forbryder skulde faa Anledning til at rømme under Transporten.

Desuden stolede man heller ikke paa, at Sævlid-Guttens talrige Slægt vilde forholde sig rolig.

Derimod blev det af Regjeringen bestemt, at der i det Distrikt, hvor Forbrydelsen var begaaet, samt i Forbryderens Hjembygd fra Prædikestolene og Kirkebakkerne skulde ske Lysning om Straffen, saasnart denne var f uldbyrdet.

Henrettelsen skulde foretages af Skarpretter Lædels Søn. forts.

tilbake til 1993-1 startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 7