Den 25de Februar Kl. 7 om Aftenen kom han hjem til Seevlid.

Her kunde ingen merke noget usædvanligt paa ham.

Noget af det første, han her foretog sig, var at lade Broderen sy sammen Laaget paa hans ganske tomme Skræppe, der var gaaet noget istykker.

Men hverken nu eller senere kunde der opdages det mindste Spor af Blod paa hans Klæder.

Under Forhøret den 29de Februar havde Sævlid-Gutten forklaret, at han fra Stenset var gaaet lige hjem.

Paa Stenset havde han derimod udtalt, "at han vilde over sin Sæter," og dette skulde da have været Grunden til, at han ikke var gaaet hjem over Bøle.

Lidt efter lidt blev han da nødt til at forandre sin Forklaring derhen, at han virkelig havde været indom paa Slukkudals-Sæteren, hvor han havde gjort op Ild paa Skorstenen og hvilet sig.

Som Grund til, at han foretog denne Afstikker, andre Udflugter, at han troede, han skulde træffe sin Fader paa Langsæteren, der ligger 1/4 Mil fra Slukkudals-Sæteren, idet han antog, at denne var beskjæftiget med at kjøre hjem Hø.

Den eneste Hensigt, han havde med denne lige saa lange som besværlige Afstikker var, at han vilde kjøre hjem.

Denne Forklaring vilde Retten af flere Grunde ikke tage for god.

For det første var Veien fra Rugland over Stenset til Langsæteren meget laengere og derhos meget besværligere end Veien over Bøle.

For det andet kunde han, der havde været fraværende fra Hjemmet i 14 Dage, ikke have nogen grundet Formodning om, at Faderen skulde være paa Langsæteren.

For det tredie kunde han ikke faa Skyds med den eneste Hest, som denne havde, naar der skulde kjøres Hø, og for det fjerde havde han slet ikke været paa Langsæteren, men havde fra Slukkudals-Sæteren taget den lige Vei hjem til Sævlid.

Til Forklaring af det sidste anførte han, at "da Klokken ved hans Ankomst til Slukkudals-Sæteren var bleven mange, og hans Fader ei ankom hertil, medens han hvilede sig, sluttede han, at hans Fader den Dag ei var paa Langsæteren, hvorfor han begav sig direkte hjem."

Da Forhørsadministrator plukkede og trevlede op alle hans Forklaringer og de af ham anførte Grunde for Valget af Hjemvei, svarede han alene:

"at da han raadede sig selv, troede han, at det var det samme, hviken Vei han tog, og havde han svarede paa de Spørgsmaal, man gjorde ham derom."

Sævlid-Gutten havde imidlertid fæstet Foden i Glefsen og kunde ikke mere komme fri, hvordan han end maatte stelle sig.

Da Lensmand Thorbjørn Kopseng af Sigdal den 28de Februar skulde hen for at arrestere Sævlid-Gutten, gav de Oplysninger, han modtog paa Rugland, ham Anledning til at lade afsøge Veien til Sævlid-Sætrene og deres Omraade, mendes han selv tog Veien over Bøle.

Dette Hverv blev overdraget Bonden Fingar Rugland og to Vidner, og disse skilte sig f ra det paa en Maade, som røber Skarpsind og udviklet Sporsans.

Efter at de paa Stenset havde forvisset sig om, at Sævelid-Gutten virkelig var gaaet Sæterveien, som begynder ved Gaarden Medalen.

1 Mil fra Slukkudals-Vandet, fandt de denne opbrudt de første 3/4 Mil til Baglid-Sæteren.  forts.

tilbake til 1992-2`s startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 9