Ved Undersøgelse befandtes det, at Svøbeskaftet ikke var længere, end at det netop kunde faa Plads i hans Skræppe.

Hvad den paa Mordstedet fundne Knivslir angik, vilde Sævlid-Gutten ikke kjendes ved den.

Han kavde, indrømmede han, havt med sig Tollekniv, forsynet med Slir, til Markedet i Drammen; men han havde bragt begge Dele med sig hjem igjen.

Hans 13 Aar gamle Broder Thore kunde imidlertid oplyse, at den paa Gjerningsstedet fundne Knivslir havde han før Juletider 1831 laant af en Inderst paa Øvre Sævlid, og at han havde savnet den, siden Broderen reiste til Drammens Marked.

Eieren gjenkjendte den ogsaa som sin, og hans Vidnesbyrd stadfæstedes af den Mand, som havde forarbeidet den.

Endelig var Sævlid-Guttens Skræppe og dens Forfatning før og efter Mordet et vægtigt Vidnesbyrd mod ham.

Dengang Sævlid-Gutten forlod Enger, var hans Skræppe temmelig slunken, idet den efter hans eget Udsagn - der jo paa det nærmeste stemte med de Oplysninger, Thora Enger og bendes Svigermoder kunde give - kun indeholdt en tom Æske, lidt Mad og et Par Skøiter.

Derimod havde den myrdede Sølv-Tollefs været fuldpakket til alle Kanter.

Da han dernæst blev seet af Ole Øen og andre Vidner, var hans Skræppe saa struttende fuld, at han følte sig generet af det og søgte at skjule den under sin Langtrøie.

Medens han før Mordet, havde sat sin Skræppe fra sig, hvor det kunde falde, forvarede han den meget omhyggelig, da han var indom paa Gaarden Rugland og Stenset.

Et Vidne, som mødte ham om Morgenen den 25de Februar Kl. 8-9, provede ogsaa, at hans Skræppe var saa opfyldt til alle Kanter, at Laaget ikke kunde slutte godt til, men hævede sig noget.

Til Trods for disse Vidnesbyrd erklærede Sævlid-Gutten, at han ved Ankomsten til Rugland og Stenset ikke havde havt noget andet og mere i sin Skræppe, end hvad han havde havt med sig fra Enger.

Men til den besynderlige Omhyggelighed, han her udviste med at forvare Skræppen, kunde han ingen tilfredsstillende Forklaring give.

IV,

Fra Rugland kunde SævlidGutten ad to Veie komme til sit Hjem, nemlig enten over Gaarden Bøle eller over Gaardene Stenset og Medalen.

Den sidsnævnte Vei er en Mil længere end den første, og fra den kunde man komme til Langsæteren og Slukkud-alssæteren, der begge tilhørte Sævlid-Gutten.

Paa Rugland ligesom før paa Enger havde Sævlid-Gutten ved Afskeden udtalt, at han vilde begive sig hjem over Bøle.

Men ved at se ud af Vinduet, da han for, iagttog nogle af Folkene paa Rugland, at han tog den anden og længere Vei over Stenset.

Til Stenset, der ligger 2-½ Mil fra Rugland, kom Sævlid-Gutten frem Kl. 1 om Natten, og efter at have forvaret sin Skræppe under Stalden besøgte han en Jente der paa Gaarden, til hvem han sagdes at gaa paa Frieri.

Nogen Forlovelse vilde dog hverken hun eller Sævlid-Gutten vide af at sige, efterat denne var bleven sigtet for Mordet paa Sølv-Tollef .  forts

tilbake til 1992-2`s startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 7