Saa var det at faa Grøden paa Markedet.

Det nærmeste var Bismarck og Devils Lake.

Til Bismarck var det 140 Mil, til Devils Lake 120.

En lang Vei.

Det tog 11 Dage at kjøre et Læs til Devils Lake.

Men det gik ikke an at tælle Veien i Dage eller Mil.

Vi satte krye afsted med vor Grøde og kom endda kryere hjem med alslags godt.

I 1893 kom Great Northern.

Og der blev Rørelse langs Mouse River.

Jeg lod Hill faa "firti" af Landet mit og var den jeg havde slidt mest med.

Byen blev udstukket og Huse byggedes.

I 1893 kom Soo-banen, og jeg gav den Veiret gjennom Landet mit.

Tilslut lidt om det kirkelige.

Den første Prest som besøgte os var Pastor Aaberg fra Devils Lake.

Han kom hid Sommeren 1884.

Han havde Møder her og der i Hytterne, og det saa ud som Presten var særdeles velkommen.

Man mødte frem i Flok og Følge.

Pastor Aaberg stiftede den første Synodemenighed, og af Stifterne er nu kun jeg tilbage, da de andre er udflyttede eller døde.

Derefter kom Pastor Reishus som var med os i mange Aar.

Efter Reishus kom Pastor Strøm, senere Pastor Tønneson, Pastor Larsen og tilslut den nuværende Prest, Pastor Gullixson.

Det var selvfølgelig vor Tanke at Menigheden skulde være norsk, og dette blev den da ogsaa.

Pastor Larsen holdt nu og da engelske Gudstjenester, men Hovedsproget var Norsk.

Pastor Gullixson begyndte med at holde en engelsk og en norsk Gudstjeneste.

Dette var begge Parter vel fornøiede med, men ikke Presten.

Han begyndte i al Stilhed at arbeide paa mange af de ældre i Menigheden, og disse var saa blændet af Prestens skinnende Storhed, at de lovede at hjælpe ham og forraadte, da Dagen kom, det norske Sprog og de Mænd som havde stridt og bygget op baade Menigheden og de nye Strøg.

Nu staar jeg hjemløs i mit gamle Kirkehjem.

Alt Arbeide, Stræv og Udlæg er spildt -Pastor Gullixson vil i den norsk-amerikanske Historie blive brændemerket som den første Forræder i dette Strøg mod det norske Sprog - og  mod den norske Pioneer, som var med at bygge op en vakker By og et godt Strøg i dette vort herlige Land.

Småstubber

I berget opp for tonet i Enderud er det fleire høl i fjellet.

Det er kongehøl som de brukte når de salutterte med svartkrutt 17. mai og ellers.

Kristian Dannemark lagga saltkar for Ola Vinna.

Han laga det heime i Dannemark og Ola henta det med hest.

Karet måtte settes sammen inne på stabburet i Vinna for det var så stort at det ikke gikk i døra heilt.

Like nord for oppkjøringa til Ørgenvika stasjon lå butikken som var i drift under veianlegget.

Det var et par jøder som handla her, Korpel Gerson og Mendel Beker, begge født i Russland.

De bygde butikkhuset der.

De blei løst ut av Kristian Ørgenviken som fortsatte med handelen under anlegget.

Han solgte til Øvre Krødsherred Samvirkelag som før handla i mølla ved Gubberud.

Samvirkelaget flytta stua fra Ørgenvika og satte den oppatt like nedom veien rett overfor der Samvirkelaget er nå.

I denne stua handla de til den nye butikken blei bygd.

Båtane te båtbiggarn i Gåran sku vara dugeli lettrodde.

Han va slekk en svær fiskar me stong.

Han fiska langs strendan me 'n rodde.

tilbake til 1992-1`s startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 23