Personen bar noget under Armen og en Skræppe paa Ryggen, og ved Forhøret
gjenkjendte de denne i Ole Olssøn Sævlid.
Til Trods for disse Vidners Udsagn fastholdt Sævlid-Gutten sin Paastand om at han ikke kavde forladt Bygdeveien, før han kom frem til Rugland, der ligger en knap Mil fra Enger, og hid kom han først Kl. 5-6 o m Eftermiddagen.
Da man foreholdt ham det urimelige i at en saa rask Kar som han skulde behøve 5-6 Timer paa dette korte
Veistykke, paastod han at han, træt som han var af Nattevaagen og Dans, havde hvilet underveis, og meddens han hvilede, havde tvende ham ubekjente Personer gaaet ham forbi.
Disse Personer var dog ikke at opspørge.
Da nu Skriveren mente, at selv om han kavde hvilet i nogen Tid, saa maatte han alligevel være naaet frem før, lod han ham vide, "at da det var hans egne Ben, han gik paa, skyldet han ingen Regnskab for, enten han gik langsomt eller hurtigt."
Vi gjør en liden Stans her, før vi følger Sævlid-Gutten videre paa den Vei, som det viste sig, at han havde taget til sit Hjem.
Først maa vi nemlig kaste et Blik paa de Oplysninger, som blev skaffede tilveie ved den Opgangsforretning, som blev foretagen den 26de Februar, Dagen efter, at Misgjerningen var bleven opdaget.
Sevlesaka var ei omfattende sak med mange vitner og den blei gjenstand for grundig bearbeiding fra myndighetenes side.
Det er derfor ikke mulig for "Under Norefjell" og få med alt om denne saka i et nr.
Vi må derfor la det materialet vi har fått, fordeles på flere hefter.
