Da nu Thora - saa var Konens Navn - paa Forespørgsel havde faat høre, at han vilde over Bøle, viste hun ham den modsatte Vei ned til Bygdeveien.

Under Forhøret blev Sævlid-Gutten foreholdt disse hans gjentagne Forsøg paa at snige sig bort Nerdals-Veien, og han gav da i denne Anledning flere modsigende og usande Foregivender tilbedste.

Forøvrigt havde han flere Gange været der i Bygden, saa hans Ubekjendtskab med Hensyn til Veien kun var et tomt Paaskud, og speeielt maatte han antages at kjende den almindelige Bygdevei meget godt.

Efter at have forladt Enger og af Thora at være sat paa ret Vei havde Sævlid-Gutten, som han selv forklarede, gaaet lige til Gaarden Rugland ad den almindelige Bygdevei uden at gjøre nogensomhelst Afstikker eller opholde sig underveis paa noget Sted.

I Særdeleshed benegtede han, at han om Eftermiddagen den 24de Februar havde befundet sig enten paa Nerdals-Veien eller paa Isen paa NerdalsElven, der flyder langs med Veien i samme Retning som denne.

Alligevel forholdt det sig nok saa, at han havde været der.

Samme Dags Eftermiddag omtrent Kl.4 havde et af Sagens Vidner, Ole Øen, været henne for at hente noget Granbar i Lien ved Nerdals Elven, og paa Tilbageveien var han steget op i et Grantræ tæt ved Elven, omtrent 2 Bøsseskud fra den almindelige Eggedals Bygdevei, for at skjære nogle Baandstager.

Medens han sad der, saa han en Person, som under den ene Arm bar en Kjole eller Langtrøie og "en anselig og vel fyldt Skræppe" paa Ryggen, komme gaaende vest fra Nerdals-Veien og ned paa Elven, hvor han drak Vand af et Hul i Isen.

Ole Øen havde vel intet Kjendskab til Sævlid-Gutten, ihvorvel han havde seet ham ved Dansen den foregaaende Kveld og ved Auktionen paa Talløs; men han fandt dog at burde advare ham mod at drikke af det iskolde Vand.

Hertil havde den fremmede svaret, at det ikke skadede ham.

Derpaa gjorde han en liden Omvei for ikke at komme for nær ind til det Træ hvori Ole Øen sad.

Medens dette foregik, saa Ole Øen fra Træet, hvori han sad, 2 Personer, Rasmus Ulberg og Erling Rud, tales ved et

Stykke ovenfor ved den saa-kaldte Øe-Bro, som gaar over Elven.

Den ene af disse, Rasmus Ulberg, forklarede, at han saa en Person, som han paa Grund af Afstanden ikke kunde kjende, komme gaaende over Nerdals-Elven og Jordet, hvor der ingen Vei var, og ud paa Bygdeveien.

Da han undredes paa, hvad dette var for en Kar, gik han efter ham et temmelig langt Stykke Vei, men var dog ikke istand til at indhente ham, endda han skridtede paa af alle Kræfter, ja endog løb Stykker imellem.

tilbake til 1992-1`s startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 11