2

Hvem var Morderen?

Derom var Beboerne af Gaarden Enger, der som sagt ligger temmelig nær Gjerningsstedet, ikke et Øieblik i Tvivl.

Samme Dag og Dagen før Mordet paa Sølv Tollef blev begaaet, havde en ung Gaardbruger fra Nore i Numedal opholdt sig her paa Gaarden, som han havde forladt omtrent ½ Time før den myrdede, og kort Tid efter, at Mordet var forøvet, var han bleven seet paa Isen paa Nerdalselven.

Paa Grundlag af de saaledes fremkomne Oplysninger kunde Øvrigheden Nat til den 28de Februar fængsle denne, den 26 Aar gamle Gaardbruger Ole Olssøn Sævlid, paa hans Hjemsted i Nore.

Den 29de Februar fremstilledes han for Forhørsretten, der som ovenfor sagt administreredes af Sorenskriver Carl Valentin Falsen.

Ole Olssøn Sævlid negtede at have begaaet Udaaden.

Da man viste ham den myrdedes mishandlede Lig ytrede han med Kulde:

"Den, som har gjort dette, har gjort en styg Gjerning."

Til Trods for, at Indicierne og Beviserne snarede sig tættere og tættere om ham, og han Gang paa Gang blev greben i Selvmodsigelser og vitterlig Løgn, var han dog ikke at rokke fra Paastanden om at være uskyldig.

Efter sin egen Forklaring forlod han den ll te Februar 1832 sit Hjem for at begive sig til Drammens Marked, hvor hans Erende var dels at opgjøre Rengskab med sit Søskendbarn Greger Olssøn Nore af Numedal, der havde en Del Penge tilgode hos ham, dels at foretage Indkjøb af Salt, Sild og Jern.

Det sidste fik han ikke kjøbt; derimod forskaffede han sig 1/4 Tønde Sild og 1/2 Tønde Salt, og hertil maatte Greger Olssøn forstrække ham med Penge, da han selv tildels manglede Kontanter.

Da Greger Olssøn tog Veien over Kongsberg, skilte de Lag; dog paatog denne sig at fragte hans Varer hjem, da Ole ikke havde Hest.

Selv slog Sævlid-Gutten derimod ind paa den kortere Vei, der førte over Modum og Sigdal, efter hvad han selv opgav, fordi "han ønskede at komme saa hastig som muligt til sit Hjem."

Søndag den 19de Februar kom Sævlid-Gutten frem til Gaarden Hole i Sigdal.

Her indfandt sig strax efter Sølv-Tollef med sin velforsynede Skræppe af Kramvarer.

Baade Sævlid-Gutten og andre, med hvem Sølv-Tollef var kommen i Berørelse, gav denne det bedste Skudsmaal for at være et særdeles godmodigt, fredeligt og retskaffent Menneske.

Ihvorvel der ikke fandt nogen Aftale Sted, holdt Sævlid-Gutten og Sølv-Tollef flere Dage i Træk Følgeskab og var indom paa flere Gaarde i Sigdal og Eggedal, hvor der da blev spillet Kort, sviret og danset.

Sævlid-Gutten var en udmerket rask Hallingdanser og var som saadan viden bekjendt.

tilbake til 1992-1`s startside

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 7