STREVSOM SKITUR

AV BJØRN HAUGAN

For ca. 25 aar siden fik jeg en skrivelse fra tre Kristiania-herrer om at de ønsket at tilbringe julen paa Høgevarde, og om jeg vilde gjøre dem den tjeneste at følge med.

De vilde gaa op fra Sandum juleaften.

Jeg gav mit samtykke til dette og leide med mig en mand til at være mig behjelpelig.

Det var pent veir og vi dro afsted den bestemte dag.

Det gik noksaa raskt opover i førstningen, men da vi kom opover mot Augunshaug begynte herrerne at sagtne farten betydelig saa at vi maatte af og til staa og vente paa dem.

De sa da til os at vi kunde gaa afsted og faa varmet op rummet til de kom efter.

Vi dro da raskt afsted og kom frem til Høgevarde, fik fyret op i ovnen og kokt kaffe.

Det led utpaa aftenen og det begynte at skumre, dessuten blev det overskyet, saa jeg var ræd for at disse herrer skulde tage det saa med ro at de ikke rak at komme frem førend mørket falt paa.

Jeg tempererte to flasker øl som jeg stak i lommen, og vi dro sydover for at møte dem, men nu begynte det at sne og blæse.

Vi dro sydover og kujet og skrek, men fik intet svar.

Det begynte nu at blive stummende mørkt og vi fandt at det var bedst at søke at komme tilbage til hytten.

Det var ikke fortidlig, for det blev nu saa mørkt at min kammerat bestemt troede at vi ikke fandt tilbage til hytten.

Kompas var det ikke tale om at bruge i det mørke.

Vi var heldige og fandt den rette vei tilbage.

Jeg maa sige at jeg var glad da vi var kommet i hus igjen, men hvor var det blevet af vort følge?

Ligger de ute i dette stygveir saa fryser de ihjel - eller har de søgt at komme ned til en sæter?

Vi dro igjen ut og op paa fjellryggen vest for hytten.

Vi hujet og skrek, men intet svar.

Saa syntes jeg at se et lys nedover mot Tempelsæter.

Jeg foreslog da at vi skulde gaa nedover, om de muligens kunde være kommet ditned.

Min kammerat nektet dette bestemt, og det var nok ogsaa det klokeste.

Dette var den stusligste julekveld som jeg har oplevet.

Tidlig juledags-morgenen var vi oppe, da var det igjen pent veir.

Vi aftalte da, at jeg skulde gaa ned til Tempelsæter og undersøge der, medens min kammerat skulde gaa sydover Grindefjeld, og saa skulde vi igjen møtes i hytten.

Jeg fandt intet spor efter folk og min ven kavde heller intet opdaget.

Vi stængte da hytten for at gaa tilbake til det sted der vi forrige dag havde forladt dem.

Af sporene saa vi at disse herrer havde snud snart efter at vi var gaaet fra dem, og var gaaet nedover igjen til Sandum.

Da vi kom efter var de allerede reist tilbage til byen.

ÅREBUER

I middelalderen var det vanlig med årestuer i alle bolighus.

I dag finnes det ikke noen slike igjen i bygda.

Det var like vanlig med årebuer også på setrene.

I A. Mørch, "Sigdal og Eggedal" b. IV, er det nevnt flere eksempler på at det var årebuer på setrene.

Bl.a. er det nevnt om tufter etter ei seterbu rett nordvest for toppen av Storeskarv i Steinsetmarka.

Småstubber

Der var det en mur rundt og med åre i midten, den var lagt opp av flate steinheller.

tilbake til 1990-2`s startside.

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 19