BJØRN LEER
Av Bjørn Haugan
Sagnet forteller at Bjørn Leer skal have søgt tilflugt til Leppejuv, da han var anmeldt og eftersøgt av lensmannen for at have gjort falske penger.
Han skulde ogsaa have drevet denne gesjeft der, og for at villede lensmannen havde han gjort sig støvler som sporene viste den modsatte vei av den han gik.
Men han blev dog alligevel tilslut grebet og dømt til livsvarigt strafarbeide.
Bjørn Leer var visstnok et geni, da hans falske penge skulde havt en slaaende likhet med ekte norske penge, saa det ikke var godt at se nogen forskjel; og medens han sat i straf, skal han have gjort en klokke som gik hele aaret, naar den var trukket op.
Bjørn Leer døde paa slaveriet, og sagnet fortæller, at da han døde, saa stanset klokken og trods urmakere, saa har det siden været umuligt at faa den til at gaa.
Klokken skal være ved universitetet i Kristiania.
FINNERUDSKOGEN
Omkring
1660 kom det en finne som het Henrik, til Hoffar og bad om lov til å
rydde og bygge ved nordtjernet innpå marka.
Det fikk han lov til.
Henrik, sammen med en annen finne som blei kalla Norske-Peder, rydda noen rugbråter innpå marka, både med og uten lov, Henrik budde også her fram til 1674, men etter-hvert glir finnene ut av bygdehistoria.
Eilert Sundt skriver om finneinnvandringa:
Omkring 1580 utvandret finner fra sitt hjemland, en del slo seg ned i Värmland.
Herfra vandret de inn i Norge omkr. år 1600, hvor de slo seg ned i Grue Finnskog og andre tilliggende steder.
Finnene vandret så vidre, over åsene til Nannestad, Aker og Asker, til Modumsåsene, ja, helt til vestenfor Begna, til Ådal og Sigdal klang kvenernes øks i skogen.
Så langt Eilert Sundt.
Kan vi på denne bakgrunn anta at finnene som har gitt navn til Finnerudskogen var de som kom lengst vest med rydding og bosetting i Norge?
Kilder: S&E, b.ll og Eilert Sundt.
va ein svært stor hest døm hadde på søre Ramstad før og under krigen.
