JULEROSER

fra B.B. 8/1 -1889, skrevet av Chr. Skredsvig:

Udlandets Kunstop - fyldte Byer kan Nydelsen og Nysgjerrighedens Feber saa rent betage mig, at den for nogen Tid kan fortrænge mine nationale Længsler og Instinkter.

Men pludselig kan det hænde, medens jeg distrait læser en frisktrykt Konsertplakat, eller jeg i Cirkus sidder og faar Hjerteklap over Akrobaternes spring mellom Trapezerne,- at jeg ser en Dal i mit Hjemland, en lite grøn

Dal med smaa Ager- og Engflekker- og store Lier af Granskog - og højere op de graa Højfjæld, hvor en enkel Sky deler sig, og er snart for-tæret i den skjælvende Sommervarme.

Og jeg gribes af Længsel efter Eggedals klare vand - .

Aa, det friske, isgrønne Fjeldvand, som i Bækker danser og leger, som i Elver fosser sig i Støv mellom sorte, dryppende Kløfter - men stanser i drømmende spejlklare Kulper, hvor Smaaørretten løfter sig op, snapper efter Myggen og staar saa atter og ror over sin Skvgge Daa den lyse Stenbund.»

Ullknippling som stakkebord

Av Brit Bauge

Noen av folkedraktene fra Krødsherad, Sigdal og nedre Hallingdal har ei brei knipling nederst på stakken.

Den er utført i to-tråds ullgarn i rødt eller grønt.

Det er tre forskjellige utgaver av den.

Den minste har en »bølge» eller 1/2 rose, 6 1/2 - 7 cm brei.

Den mellomste har to »bølger» eller 1 1/2 rose, 9 - 10 cm brei.

Knipla bord fra museet i Sigdal.

(foto Brit Bauge)

Den største har tre »bølger» eller 2 1/2 rose, 11 1/2 - 13 cm brei.

Den minste har jeg bare sett med 3 langsgående trådpar i hver, mens de to andre kan ha 3 langsgående trådpar, eller 4 langsgående trådpar som følger hverandre.

Den smale kniplingen blei brukt på understakken, mens de to andre var til stakken.

De er sydd på nederst på stakken med jarekanten langs stakkekanten og med spissene oppover.

Noen har pyntebånd plassert mellom kniplingens jarekant og stakkekanten.

Jeg har bare sett disse kniplingene på svarte eller mørkeblå stakker, så jeg vet ikke om de også blei brukt på andre stakker.

HISTORIKK

Vi har aldri hatt noen knipleindustri i Norge.

Det har vært kniplet over hele landet, men mest til husbruk.

Desto mer overraskende var det å finne disse kniplingene i Flå, Krødsherad, Sigdal og Eggedal, som her er laget mot betaling.

Det er et begrenset område vi finner dem i, kansje med et tyngdepunkt i Flå.

Men hvor kommer så dette kniplingsmønstret fra?

Det blei å leite gjennom bøker fra Danmark og Sverige først, som de nærmeste nabolanda.

I ei bok fra ICA-Förlaget fra 1975.

 »Knypplade Spetsar från Dalarne»,

var det et bilde av den samme kniplingen.

tilbake til 1988-2 startside.

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 5