KJÆRLIGHETSBREV
FRA 1814
Utlånt av Helga Aaby
Nils Torgersen Bergan f. 1790 var sønn av Torgeir Nilsen og Sigrid Hansdtr. Bergan.
Kanskje brevet gjorde sitt til at han året etter, i 1815, blei gift med Anne Toresdtr. (Lobben) f. 1798.
Annes foreldre var Live Kristofferdtr. Bergan som var gift med Tore Knutsen Lobben.
Nils og Anne fikk to barn sammen, det var Live som blei g.m. Peder Torgersen Fagerbakke og Hans som blei g.m. Siri Reiersdtr. Aby, på Bergan.
Nils Torgersen døde i 1833, og enka blei 2. g. gift med enkemann Nils Kristoffersen Gren.
Anne døde i 1844.
(Utenpå konvolutten):
Til Pige Anne Toresdatter Bergan i Sigdhal ved bud befordres/ Sigdhals Prestegield.
Agtbare Pige
Er det Dem behagelig da beder jeg på det Venligste og forretager mig den Frihed at forrestille Dem disse minne få ord til min Elskeligste Venynde.
Sødeste Ven Da Krigens uroligheder i alles Delle negter mig den Glede at nyde din Nerverelse, og en Medfød bluferdighed Haver i nerverende tid Demped den brendende Kierligheds gunst der Har liget skiult i mit gierte og til sideset mit jertens atrå at frem føre Hvad jeg ikke lenger kan indeholde,ti met gierte er besverred med lengselsfuld atrå og kierligheden åver går al bluferdighed som påminder og tilsiger met gierte Dag og Nat uden undseelse, da jeg ønskede at nyde din forrige troskab og jertes samtyke, Da skal de skyldends Pligt på min side aldrig til sidesetes, Da met jerte er opvekked udi en brendende kierlighed at om Natten Ved urolige Drømmer synnes jeg den glede at Verre i din nerverelse, men når jeg opvågner, da befinder jeg mig så langt fraverende og udig en Enlig og Sørgeful tilstand, Ti som en van kilde der dageligen ved varrer set udspring og aldrig aftøres, så udspringer der Dagelig en brendende kierligheds lue av met jerte, ilden ved Hårdeste Flame kan man udslukke med van, Men kierligheds og Smertens bevegelse af met gierte kan ingen uden du min udvalte sødeste ven til Hvilken jeg enne må tage min tilflugt og i Håb om met ønskes opfyldelse og Vinger jeg samme til trofasthed, da henlever jeg ved et glat Håb, uafladelig tro og oprigtig til min død.
Da hun ikke er Videre bekiendt af min Person, da kan hun optage det ligesåvel for falskhed som oprigtighed, men så Takker jeg gud der ikke Haver skaft mig til noen udyd Eller vanartig menneske at falskhed og svig skulde finde sted i met jerte, intted viddere en jeg befaller dig i gud og under hans beskiermmelse og varre tegt, på min ønskes opfyldelseskriverjegdin Hengivne Ven agiø, lev vel, og lev bestandig vel.
Udnes på Rommerige d 10 Sept. -1814
Niels Tørgersen Bergan
