Den Korn Dyre Tiid indfaldt 1600 og 1601, foraarsaget af Snee, som faldt den 29de July, samme laae nogle Stæder 8 Dage a 14, men til Fjælds blev liggende.
Kulden var saa stor, at Fjeld Vandene frøs, og Isen var saa stærk, at imellem Laurenti og Bartholom æi Dag Elsdyr derover bleve jagede.
I samme dyre Tiid sendte høilovlig Ihukommelse Kong Christian den 4de et stort Skib til Norge med Korn gratis at uddeele, Skipperen solgte Kornet og blev derefter ved sin Nedkomst hængt.
I denne dyre Tiid var ikkun lidt Penge iblandt Folk, de gave derfor Varer for Korn, og for een Kobber Kjedel icke fik meere Korn end den kunde tage.
Naar godt Aar var paa Hedmarchen og andre Kornrige Stæder, kunde før Bergværkenes Opkomst ei faaes meere end 12 a 16 sk. for een Tønde Byg paa Landet.
1616 blev Tobach først her paa Landet brugelig, een Alen Tobach gald da 1/2 Rigsdaler, dog var den temmelig tyk.
1618 var Pest i Norge.
1624 kom Svendske Fiender først fra Store Findland til Norge, som gjorde stor Nytte i Henseende til Ruug Braatter eller Sveer, som da lærte Landets Børn at benøtte sig af, men haver og gjort Skougen Skade.
1630 var der Pest i Christiania og derom, hvor vel Christiania var siden 1624, bebygged, da den blev anlagt, sees deraf at der døde 3000 Mennisker, iblandt hvilke Sognepræsten Hr Tornmas Laugesøn var den sidste.
Fra 1632 til 1635 varden saa kaldede Lille Dyre Tiid, da baade Mennisker og Creature døde af Hunger.
Ungefehr ved denne Tiid blev der paalagt af hver fuld Gaard at Skatte 1 Rdl. Bønderne bleve derved saa constornrede(?), at de vilde levere deres Plouge Jern til Aggershuus og legge Jorden øde.
1642 var saa stort Tørk-Aar, at der fra Vaaren til Juul ingen Reign kom.
1654 var Pest i Christiania og dens Cirkumference.
Detter er all den Underretning jeg om Sigdal har at andrage, Aarsagen hvorfor det icke tilforn er bleven forfærdiget og indsendt, er, at da denne min Høyærværdige Hr Biskoppens Ordre ankom, havde jeg her paa Stædet ikkun været 2 a 3 Maaneder og altsaa kunde jeg icke, som en Ignorant af Sognets Beskaffenhed i saadan Hast, som befalet var, samle saa fuldkommen en Underretning, som jeg gjerne vilde.
Da jeg endelig havde forfærdiget det, tænchte Jeg det havde været forsilde samme at indsende, overdrog det derfore efter Begjæring til den verdslige Øvrighed, som de ikke heller havde indsendt.
Den Notice, De kunde have samlet, at de af dette kunde uddrage, hvad De selv havde erindret, men efter den Høye Øvrigheds seenest gjorde Erindring, sender jeg det nu, og skulle det fornøye mig, om det efter Ønske kunde finde den høye Øvrigheds Approbation.
Holmen Præstegaard den 28 July 1745
Niels Bernhoft
Råir for sjukdom
Ho bestemor i Enderud va' så svær te' å passe på tiurstein. Slekk slitin fin stein som låg i kråen (kråsen) på tiur'n. Denna hadde 'o på eit glas. Om vi fekk rusk i auge' 'ra, søm vi ikkje fekk utatt så tok 'o ein tiurstein og slepte i auge på uss. Denna stein vandra i auge og tok me seg rusket ut att. Je har hatt tiurstein i auge mange gonger je, du kjente ikkje detta der, de va kje vondt.
Bjarne Enderud 1986
Boksamlinger og leseringer har lange tradisjoner i våre bygder.
