Sandsbraaten, Krøeren igjennemskjærer Krydsherret, har sit Udløb fra Fløe i Hallingdahl, dens Løb her igjennem Sognet er fra Orgenvigen til Wasendrud 2 1/2 Miil lang, da Elven igjen begynder, deri uddrives Tømmer fra Hallingdahl og Krydsherret.

De Aaer, som de tage til sig ere Ringnæss Elven, Rishovd Elven, Fyhren Vatne og Elv, Bjøre Elven.

Disse 2de Elve kommer sammen ved Aamodt tiligemed Modums Elv fra Ringerige.

Stædet Aamodt og Modum meenes efter den Norske Beskrivelse af dette Elvemøde at have sit Navn pag 99.

I diise Elve og Søer er eendeel Sieg eller Røsling, Aborrer, Øred, Foreller, alleene i Simoen og de deri flydende Søer Aal og Kreklinger.

Øverts i Krøeren er et Slags mig ubekant Fisk, kaldet Giib, 1/4 Alen imod een 1/2 Alen lang, bred og feed og velsmakende.

Til Kjøbstæderne kand disse Elve icke med Baade blive Seglede.

23. Post. Her i Sogned er ingen Qvantum Sauge. Men disse Flom-Sauge til Huus Fornødenhed, i Hoved Sogned Flaagen Saugen, Præstegaardens Hovlands og Rauaas Saugen paa Green Skougen i Krydsherret, og Ringnæs og Slevigen Saug i Eggedahl, Medahlens, Frøvold og Kopseng Saug.

24. Post. Her er ingen mærkelige Fosser.

25. Post. Søer og Kjærn og smaae Fiskevande ere her i stor Mængde. Kopseng og Solum ere eendeel Fiske-Kjern paa Marken.

Ligedan paa Søland. En temmelig Deel saadanne Vande i Fjældende ved Eggedahl, som producere Øred og Foreller.

Solums Vand, hvorom før, til Baasum, Grunde Kjærn og til Strand-Ribbe Kjærn, i begge Fiskerie.

Aune Vatne(:Vand) til Strand. Gryte Vatne til Strand og Weggesrud. Horgesæter Vand, Fiskerigt. Langkjærn, Gaase Kjærn, Laugnæs Vand, alle disse paa den væstre Side af Hoved-Sogned, hvori een god Deel Fisk kunde fanges, naar Eierne havde Fiske Redskaber og havde Tiid.

Dertil paa Østre Side Sonern, Bjøre Vandene, hvoraf 1/2 Hoved Sognets Bønder, 1/2 Bjøre tilhørende.

Deri Øred og Abor. Vigs Kjærnene hvori ikkun smaa Abor. Glæds Sjøen Præstegaarden, Ramstad og noged Krydsherret tilhørende, der falder skjøn Øred, Røjer og Aborrer.

Fyhren Vandet og mange smaae Kjærn ligger paa denne Østre Kant, som ickun smaae Aborrer giver af sig. Hovland Kjærnene ligedan, som og ved Finnerud.

26. Post. Dette Stæd ei betræffende. (Spørsmål om viktige Fiskevær.)

27. Post. Her er ingen mærkværdig Kilde uden Watnaas Kiløde ved Kirken, hvorom der fortælles adskillige Mervelliente Ting, som dog uden Tvivl kand henføres til Papistisk Superstition, thi ved Prøve deraf haver Jeg icke kunde fundet mindste Mineraliske Kraft derved.

28. Post. Moser kunde her muesligst findes som ved Gjennemskjæring kunde blive nøttige til Eng eller Ager, naar det Povel Juul pag. 9 memorerer blev iagttaged med meere.

Eendeel Myrer eller Moser her i Sogned giver Jern og Staal af sig, som paa Medahlen og flere Stæder, hvor de Selv eendeel Jern af Myre-Jord haver blæst.

29. Post. Ingen Bjærge eller Klipper her i Sogned kand, som noged Synderlig ansees, med de fornemnste ere:

1 Hagelbue Natten

(Fotnote: en Natte = en høj Klippe eller Berg) i Eggedahl, hvor Jon Berg i Aar løb feil af udover og slog sig Ihjæl.

2. Telle Natten paa Grønhovd Eje.

3. Drotning Wutua (skal antagelig være Gutua) Dronnings Gade, et Dyb eller Dahl imellem 2de Berg paa Aasens Eje.

Derigennem haver efter Tradition Dronning Margaretha reist, da hun kom Norden ifra. Hændes Suitte siges at have bestaaed af 15 Hæste.

4. Anders Natten paa Ulberg Eje. Efter Sagn, saa kaldet af een ved Navn Anders, som paa Skie løb deraf ned og slog sig ihjæl.

Den samme præsenterer sig paa 1 Miil Veis eller to, som et Runt Hoved eller Calot, paa Spidsen af det samme er et Kjærn eller liden Søe, hvorudi findes Fisk.

5. Graae Galthen er en høi Aas og Berg, hvor og Varden er opreist.

6. Hæste-Juv Natten paa Ringnæs Eje imellem Krydsherret og Fløe i Hallingdal.

30., 31., 32., 33., 34., 35., 36., 37., 38. Post er dette Stæd ei vedkommende.

(Det var spørsmål om selve Amtet, havner, toll- og losse-steder, fogderier og sorenskriverier, kongelige slott, grevskaper, baronier og stamhus som det jo var heller tynt med i Norge.)

39. Post. Kirkene her i Sogned er Holmen Hovedkirke, Krydsherrets Annex Kirke, kaldet Ulberg (Olberg), Eggedahls Annex Kirke, kaldet Hovlands Kirke, som kaldes Watnaas paa Green Skougen, samme har siden den Sorte Død 1350 ligged øde indtil 1655 ungefehr, da der i den vilde Skoug fandte Alteret og Christi Billede paa Korset, samt en Miniatur af den Kirke af Kobber, forgyldt, paa Stædet, samme Miniatur Kirke findes endnu paa Alteret i Kirken, blev ferdig igjen 1665. Om Kilden derved er meldet i 27de Post.

40. Post. Eendeel gamle Konge Breve findes af Kong Haagen Haagenson og andre paa Frøvold og Medahlen i Eggedahl.

41. Post. Hvad Antiqviteter betræffende, findes her 2de Inscriptioner med mindre Bogstaver, som ei af Andre, saavidt mig er bekandt anføres, se: een paa Bye i Hoved Sogned paa en stor Gravsteen paa een Høi tilforn, men nu i Gaarden beliggende, Den bestaaer i 2de følgende Linier, som ere icke indhugne oven, men paa Sidene i saadan Figur:

(Krigerhøvdingen Hror Hrors Søn gjorde denne Stenplate etter Aaleiv Datter sin.) I Holmens Kirke fører den mindste Klokke runden om denne Inscriptionen:

I Holmens Kirke fører den mindste Klokke runden om denne Inscriptionen:

(Dissa kloko leto støpa Aluer, Prester i Sikktale ok Tort Bonte å Avik, uk støypte Tove Torr Son.) ((Klokken ble støpt om i forrige århudre, mens Bysteinen er sendt til Universitetets Oldsaksamling.))

NB Paa Skougen i Singedahl ovenfor Blacheberg og Edahl findes 2de opreiste Steene tvert over hinanden med Runne Bogstaver, som giver et Grændse Skjæl tilkjænde.

42. Post. Af de Talemaader, som mig paa andre Stæder ei sjunes brugelige, ere de, som følger: (her følger en totalt tilfeldig liste over 40-50 ord som presten ikke alltid har oppfattet betydningen av. Listen utelates her som av mindre interesse.)

43. Post. Nomina propria virorum: Asgaut, Bjørn med deres Composites, Asbjørn, Kolbjørn, Gunbjørn, Torbjørn, Sebjørn, Webjørn.

NB Een Mand her i Sogned ved Navn Bjørn Tordbjørnsen Bjørnrud, Baard, Fingar, Gaute, Solve, Spindel, Grim, Steengrim, Halgrim, Guul, Endre, Halkjel, Gjest, Gjermund, Find, Ib, Torgius, Tor, Haldor, Gaale.

Nomina propria femina'rum:

Torgun, Torgan, Gullov, Aslov, Jorran, Torran, Aaste, Svanno, Ulfvild, Borgild, Gunbjør, Turi, Gro, Signe, Aagaat, Tynni. Om een og anden Mærkværdighed i Norge i Almindelighed, som ei findes Trøkt, dog efter et oprigtig Manuscript, sidst i det 16de Seculo imellem 1680 og 90, indfaldt det hos gamle Forfattere bekandte Svartaar,

da intet af Ager eller Eng blev berget i Huus, uden Vinter Ruug, som om Foraaret var undersaaed med anden Sæd I den i Junio faldne Snee med Vinter Kuld fordærvede alt andet, men Vinter Rugen blev ved følgende Varme efter denne kolde og usædvanlige Vinter, duelig til Brød.

tilbake til 1987-1 startside.

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 13