6. Post. Træ Lasten, som gandske lidet udføres, udhugning bestaaer alleene af Furu og Gran.
7., 8., 9., 10. Post. Er intet som dette Sogns Beskaffenhed bringer tilveje (spørsmål etter om det fantes saltkokerier, stutterier og bikuber).
11. Post. Her i Sogned findes noged jernmalm, som tildeels haver været brugt, iøvrigt viiser Bjergene over alt nogen Metal og Nogle Stæder Tegn til Sølv, som iøvrigt til meere Bergkyndige henstilles, Blyant findes her og i temmelig Mængde i Singedahl. (! )
I Elver ved Narum i Singedahl og derom findes et Slags Skjæl med Perler udi, men ei saa Reene at de til Andet end Medicin kand anvendes, og ickun i liden Qvantitet.
12. Post. Af Stort Vildt er Elsdyr de fornemste, som dog kun sjælden fældes - af andre fiirefødte Dyr er Harer det meeste Vildt, Bjørne, Ulve, Ræve, saavelsom andre Udyr af Ravn Fugle, som Ørne, Høger, Ravne etc er formeget af.
Bæveren er her ickun sjælden seet.
Egern mangfoldig og nogen Hermelin. Fugle Vildt er Tiurer, eller Tødder og Røi, Uhr Hanner og Uhr Hønner, Hjærper og Ryper, Fjæld Hjærper eller Brokfugle om Foraaret.
Kramsfugle ere i temmelig Mængde af om Høsten, men af Mangel paa Rønnebær ei meget fanges.
Bjørne saavelsom Egern ædes af Bønderne, den førstes Skiænke eragtes saa Delicat, som den var fra Westphalen.
13. Post. De tamme Dyr er her Hæste/dog kun faae eller ingen Wallacher eller Hopper/Køer og Faar, samt Gjæder og Bukke hvoraf eendeel til Bragnæs udføres.
De Bønder, som boe til Fjelds, har af deres Kjør den beste Nytte, af hvilke De med Ost, Smør etc kand fortjene Deres Skatters Udgifter.
14. Post Er dette Stæd uvedkommende. (Spørsmål om havets produkter.)
15. Post. Ingen Miile-Pæle.
16. Post. Luft og Veirlig angaaende, da kand ingen vis ansses for frugtbarest eller ufrugtbarest efter Gaardenes Situation, thi for eendeel er Tørt Veirligt, for andre Fugtigt, det Nyttigste, paa Elver og imellem Bjergene her liggende Iser er Kulden temmelig penetrent, hvilken Kuld uden Tvivl foraarsager de her nesten aarlig grasserende Catarh-Feber.
17. Post. De her
grasserende Svagheder ere, enten de, som aarlig indfalder og ei ere
smitsomme, som Catarh-Feber, af Bønderne almindelig kaldet Sot.
Brøst Svagheder, Skjørbug, med deres Accidentia, og Forkjølelser, som sig paa adskillige Maader yttrer.
Disse pleie Høst og Vaar indfinne sig, andre ere ei alle Aar almindelige og ere Epidemici og Smitsomme, som i forrige Aar og der foran, Blodsot, Flæk-Feber, Smitsomme Catarh-Feber af Medicis kaldet Febris Catarhalis Malingæ, hvilke enten lægge alle Huusets Folk til Sængs eller afplucker de meeste, imod disse Smitsomme (Sygdomme) haver dog næst Herrens Naadige Bistand Eendeel blevet præcaverede ved at æde fastende Angelica eller den til Fjælds kaldede Qvanne Rod,
eendeel ved Extract af den samme og af Eenebær, som haver haft Leilighed at Brændeviin,
Røg af Enebær Riis er og befunden godt, samt Røg Tobachs brug, stærk, besynderlig om Morgenen.
Til disse Svagheders Cuur, haver Gud forsjunet Landet med Salpeter Millefolium eller Røllicker, Hypericon, Tormentille, Trifolium, Agvaticum, Cochlearia, Prunella etc, som hver imod sin Svaghed af den der kun Noget i Medicinen forstaaer, lyckelig kand appliceres, og nogle fornødne Ting fra Apothequet i sin rette Orden Vejen bereder.
Det var at ønske, at Studiosi, enten de ere geistlig eller værdslig Applicerede sig, ville ved Accademiet benøtte Sig noget meere af de ved vor Allernaadigste Konges Omsorg gjorde Anstalter, at om de paa Landet bleve Employerede, kunde med et godt Raad hjælpe en Trængende, som enten icke kand naae, eller formaae at anskaffe sig een grundlærd Medicum.
Uden Bekostning kand det ved Academiet høres, men ei uden egen
anvendte Flid læres.