Da satt han så dårlig i det at han måtte låne penger til reisen fra Danmark.

Siden ser det ut til at han har vært i konstant pengeknipe.

Gang på gang ble han stevnet for gjeld, og han pantsatte etter hvert omtrent hele prestegården med tiende og alt av løsøre.

I mai 1750 døde hans hustru Elisabeth Catharina (f. Michelet), og bare to måneder senere døde også Hr. Niels Bernhoft.

Fire barn i alderen 6 - 11 år satt igjen uten noen arv etter foreldrene.

I boet var det bare gjeld etter at alt i prestegården var solgt.

Bernhoft var altså ganske ny i embedet da han fikk beskjed om å besvare spørrelisten.

Som han selv skriver: '-som en ignorant af Sognets Beskaffenhed - ' kunne han ikke samle så fullkommen underretning som han gjerne ville.

Av alle prestesvarene som kom inn, var det jo så ymse hvor mye arbeid som var lagt ned i svaret.

Hr. Bernhofts svar er ikke av de verste, tatt i betraktning av at han bare hadde vært i Sigdal noen måneder.

Geir Helgen

1. Post er Sigdahl ej betraeffende.

(Her var det spørsmål etter stiftets grenser.)

2. og 3. Post. Iligemaade. (Spørsmål om utstrekning og grenser.)

4. Post. For saavidt No 3 in specie til hvert Amt henhører.

Da bestaaer det hele Sogn af fast Land, gjennnemskaaren af af 2de Umistelige Vande Semoen med de deri flydende Søer og Elver fra Eggedahl igjennem samme Annex og Hovedsognet, og Kroeren almindelig kaldet, men i Norges Beskrivelse Krøderen igjennem Krydsherrets Annex.

Igjennem disse udføres den ringe Product af Tømmer, som her findes, til Bragnæs.

Paa nogle Gaarder findes saa megen Skov, at saavel Huusfornødenhed som Handel kand fortsættes med, paa de fleeste ingen af Deelene - bestaaende Mest af Fyr og noget Gran, De mange Bjerge, Fjælde og Klipper foraarsager, at her ikkun liden brugelig Jord findes, comparate imod andre Stæder, thi her findes ickun faae Gaarder, som bær god Grøde, uden de som ved ovenmeldte Vande er beliggende, menden liden Jord her kand reignes for frugtbar ordinair 6 Fold, og er det hendet, at den en(?) 30 Fold haver forhænted(?)

Her er flere Enger og Moser: skjøndt de sidste gandske unyttige paa mange Stæde: end Korn Lande.

NB Endeel Mooser kunde vel udskjæres og blive nyttige, hvortil af Ejerne udfordres baade Forstand og Evne.

Her findes nogen Jord, som i visse Maader kand siges udyrcked, i Henseende til, at den ej til forrige Brug anvendes,

nemlig Agerdyrkning, men i den Stæd til Sætter Brug, hvor Creaturene om Sommeren opholdes, og noget Høe kand hentes.

Saaledes haver tilforn een stor Deel af GreenSkougen vaered, hvor der i stæden for Sætter i forrige Seculo er bleven brugelige og Skatskyldende Gaarder, som de og før den Store Mande Død eller Sorte Pæst sluttelig haver væred, da den haver haft sin egen Kirke, som siden 1665 haver ligged øde, hvorom siden under No 39.

I ligemaade ligger endnu een Mark, kaldet Harge Sætter øde, at den alleende til Sætter bruges, men ingen Ager, som tilforne, hvoraf endnu er kjendelige Tegn.

Efter Tradition haver der tilforn een temmelig Jordbrug væred, og Opsidderne saa mange, at de og haver haft deres egen Kirke, hvoraf Rudera indtil vore Tiider ere synlige.

Aarsagen at denne Jord for saa vidt er tileven udyrket, at den i Stæden for Ager og Eng bruges til Fæhavn, er som før er meldt, den Sorte Død, hvorom her paa Stædet haves denne Relation: at af det Annexes Sogne Folk icke fleere bleve igjenlevende end en Pige og een Dræng, som da beholdt det igjenlevende Qvæg med Meere de, afdødes Efterladenskaber.

Den Fær eller Qvæg-Drift, som disse da til Hoved Sogned uddrev, siges at have været en Fjerdings Vei lang ungefehr, som giver tilkjende Beboernes Mængde.

En parallel Historie hertil er det, som anføres om Jostedahlen i Sogns Provstie i Bergens Stift, hvor alle Folk indtil en eeneste ung Pige uddøde, som ved lang

Skilsmisse fra Folk, var saa Skye, som et vildt Dyr, da hun blev funden.

Norges Beskrivelse p. 166, at forbigaae mange andre lige Exempler, hvorved een stor Deel Sogner ere blevne øde, men deres Beboelse tydelig af Ager Reene, Huustømmer med Kjeldere er at see.

I Sogned Vardahl her i Stifted, er een Gaard i tyckeste Granskov fundet bebygged, hvoraf et af de gamle Huuse for faae Aar siden haver staaet, Gaardens Navn er Mustad.

Eftersom denne sorte Død eller Pæst meere til Fjælds end andre Stæder haver græsseret, og er Aarsag til, at saavel her, som andre Stæder, megen Jord til Dato i Norge ligger udyrket, vil jeg i Anledning af No 3 anføre noget derom, hvis det, af andre ei skulle være remarquered.

1) Haver den grassered i Norge stærkest 1350, ei alleene efter det gamle Munche Værs Rastrum Trivurstrum Spijd(?) Longum Mors fuit atra.

Det er M:CCCL:, men det Samme confirmeres og af gammel Munche Skrift i 2de Missaler, som haver ligget i Opdahls Kirke i Tunhjems Stift og paa Toten i Aggershuus Stift, i den sidste med disse Omstændigheder: Pæsten begynder her 1350 sidst i September og varede i 6 Uger, i hvilken Tiid det stædse Reignede og ei i Norge, som af eendeel Historicis anføres grassered 1348, men 1347 i Indien begyndt og siden igjennem Italien, Franchrige og Tydskland hidbragt.

2) Iblandt Aarsagerne kand regnes de i China, Østrige, Ungarn indfaldne Jordskjælv, der i 40 Dage varede, ei at tale om Neapolis, Rom og andre Stæder.

Een utallig Mængde i Nederlenderne forraadnede Græshopper, samt i store Tartariet og andre Stæder ned Regnede og forraadnede Slanger.

Men at den Stærkest i de nordiske Lande haver grasseret og helst, hvor det haver væred Fjæld og Bjergagtigt, sees af ovenanførte øde Stæder, som ei endnu ere populerede, Paa andre Stæder i Norge i Besynderlighed.

NB Som paa Hedmarchen, Toten, Ringerige og Rommerige, det samme formeenes af mineraliske og derved følgende Assenicaliske exhalationer at være aarsaged, hvoraf Landet overalt, men i Besynderlighed til Fjælds er Overflødighet, helst da der paa Sommerens Varme een......

saadan usædvanlig langvarig Regn er indfalden, ved denne Pæst er da saadan Mængde Mennisker uddøed, at mange Stæder, endskjøndt de vel til Nytte for Qvæg at underholde kand bruges, ej endnu beboes.

 (NB Vide Poul Juuls 'Gode Grunde' Cap 14 & 15.)

Paa visse Stæder i Norge bliver meged Jord beliggende udyrket formeedelst den lille Fordeel af Tømmer Hugst, og ved Søe Kanten formeedelst Deres Fiskerier.

Exempel derpaa kand endog i dette Sogn gives, at hvor de, i de Tiider da Skouvene vare best i Stand, kunde ickun faae 3 af 4 Tøner Sæd, nu da derved ei meere kand vendtes, saae 16 a 20 Tønder.

Endogsaa kand derhen føres til Aarsage, at megen Jord ligger udyrked paa de Stæder, hvor god Jord er, at Bønder icke jule poena tilholdes efter Loven at forbedre sin Jord, som dog icke kand skee uden ved saadan Dom kjendte, at hvert Stædets Dyrknings og Rydnings Maade exacte, Thi den Agerdyrknings Maade, som paa et Stæd her i Norge kand beriige een, kand paa et andet Stæd gjøre een Mand til Staader.

Heder Ondes her icke mig bekandt, som tiol Noged kunde duelig være, uden ved Enger Gaardene ungefehrlig 1/2 Fjerding lang og meged smal, der kunde vel ved Gødning at paaføre blive efterhaanden til nogen Nytte, da der i faae Aar paa samme Jord er allerreede oppretted en liden Huusmandsplads, hvor noged allerreede og med Tiiden Meere kand avles.

5. Post. Her avles icke saameget Korn, at

Sogned forsjunes, meged mindre Produseres, Sæden er her mest Havre, lidt Blandings Korn og paa ganske faae Stæder Byg og nogen Braatte Rug.

tilbake til 1987-1 startside.

tilbake til Under Norefjell`s startside.

til side 9