Jeg slog paa Hesten og frem kom vi, men der var glat Fjeld omkring, og Hesten tog Tilsprang flere Gange, men gled bagover hver Gang, Olga skreg høit, for det saa ud sagde hun, som Hesten ville vælte bagover, og jo mere den bygsede, jo dybere sank Bakbenene, tilslut slog jeg alt jeg orkede, den gjorde fortvilet Sprang og kom paa Fjeldet, men da var den drivende vaad og Sved stakkars Dyr, Ole sagde det var et Under Du og Hesten ikke blev i Myren, Olga stakker var aldeles vedtskremt.
Jeg tror det var 2 1/2 Aar jeg var paa Krøderen.
Men saa en Dag kommer Kræfting og siger at nu havde han en hyggelig Post for mig, det var ved Randsfjorden og der var 2 Damer, saa vi skulle have fri hveranden Eftermiddag, og 50 Kr. pr. Maaned.
Den Dame som var der foruden mig var en Frk. Foss, Tante til Dr. Hans Wille, hun var udmærket flink, sagde Kræfting.
Ja det var noksaa ondt at sige Farvel til Gunhild og de Smaa, men ellers var jeg jo glad ved at komme derfra.
Stationsmesteren havde Tæring, og hostede bestandig, og saa brugte han Skraa i den Grad, jeg har aldrig set Mage, han spyttede, saa Bakken var alltid fuld, og den Stank var ofte uudholdelig.
Jeg var glad ved at bytte.
Han havde nemlig Kontor i samme Rum som mig.
Ja, Frk. Foss var det snilleste Mennesket jeg kan tænke mig, og vi kom udmærket godt overens, hun vankede hos Kaptein Møllers som boede i en Villa der i Nærheden, jeg blev ogsaa snart kjendt der, og Fru Møller blev min beste Venninde.
Naar vi var fri, var vi der bestandig, og da der var faa de omgikkes, syntes de det var hyggelig naar vi kom.
Anna Omejer var også en meget habil amatørmaler.
Dette er foto av et av hennes malerier.
Da Julen kom, sagde Frk. Foss at hendes 2 Brødre ville komme op og besøge hende en Dag, og de kom og tog ind paa Hotellet, men da fik vi vort Spiskammer fuldt, de havde med en kasse med alt muligt godt, saa vi havde en flot Juledag.
- Saa kom der Slektninge til Møllers og vi havde da resten af Julen rigtig hyggelig.
Men saa blev Frk. Foss's Søster, Fru Wille syg, og hun maatte reise, og medens hun var i Christiania, blev en Post derinde ledig, og da hun maatte være meget hos Søsteren, blev hun overtalt til at blie.
Da havde vi været sammen et Aar, og Møllers havde faaet leiet en større Villa paa den anden Side af Fjorden lige i Nærheden af Glasværket, da blev der trist hvor vi var, og saa en Dag kommer Fru Møller og spør mig om jeg havde Lyst paa at blive Selskabsdame hos Verkseier Bergs.
Hun kom ofte sammen med Bergs, og da Frk. Wulfsberg skulle reise, ville Fru Berg gjerne have en anden.
Jo, det ville jeg, og saa tog jeg Afsked med Telegrafen, og kom til Bergs.
