SIGDALSLAGET I AMERIKA
Helga Ødegård i Krødsherad er engasjert i arbeidet med et 'Amerikaalbum' og hun har sendt oss stoff som har sammenheng med dette arbeidet.
Hun har også sendt oss noen beskrivelser fra utvandrede bygdefolk, tilsvarende beskrivelser som vi hadde i nr. 2/85, og som vi bebudet at vi ville komme med fler av.
Mrs. Ed. Halvorsen
Mrs. Ed. Halvorsen (Kristi Ekra) reiste i Følge med sin Søster Elise til Amerika.
Hun var født den lste November 1889.
Kommen til sine Slegtninger fik hun Arbeide hos Kryllingen Gul Rund og senere paa Stats-Hospitalet i Fergus Falls, Minn.
I 1912 blev hun gift med Jack Cambell og de havde en Datter, Florence. i 1918 blev hun gift igjen med Ed. Halvorsen og boede ved Minnewaukon, her døde hun af Tæring Vaaren 1929.
I det sidste Ægteskab var der 2 Piger og en Gut, og disse er hos sine Bedsteforældre i Grantsburg, Wisconsin.
Kittil Ekra
Kittil Ekra, deres Bror og Mrs. Nils Hoffs Tvillingbror, var født den 25de April 1886.
Et Par Aar efter at hans Døtre var reist, drog han ogsaa efter og kom til Theodor Bjørka i Aastad i April 1912.
Kom til at bli med en Ole Green fra Krødsherred, som var Murer, op til Wells County, N. Dak. og arbeidet med Stenarbeide i Nærheden af Harvey.
Om Høsten reiste han til Parshall, N. Dak., og tog sig Homestead og levede der af og til og imellem hos Theodor Bjørka, som dengang farmede ved Rufo, N. Dak.
I Februar 1920 reiste han til sin Søster, Mrs. Nils Hoff ved Harvey, og her døde han den lste Marts 1920.
Han var bestemt paa at tage en Tur tilbage til Norge, men det var en anden Tur bestemt for ham, og nu hviler han paa Eden Valley Gravplads, Pierce County, N. Dak.
Mrs. M. M. Løkken
Mrs. M. M. Løkken er født i Bakkan, Krødsherred, lste Oktober 1872 af Forældre Gul Olsen Watnaas fra Sigdal og Oline Gundersdatter Bakkan, Krødsherred.
Forældrene flyttede til Velstadeiet i Sigdal, hvor hun gik til Langtad Skole, hvor Hans Sund da var Lærer.
Senere flyttede de til Krødsherred igjen og boede da paa Bjertneseiet og gik til Gren Skole.
Her maatte det ofte have været Lærerskifte, da hun havde baade Wamraak, Hauge og Gunder Traaen som Lærere.
I 1887 blev hun konfirmeret i Olberg Kirke af Pastor Wilhelm Mageisen, tog saa Tjeneste paa Prestegaarden og flyttede med dem til nordre Land.
Senere var hun hos Sven Haug i Drammen, han begyndte ved disse Tider at bygge paa Bjørøen og hendes Far havde taget paa sig Grundarbeidet og at faa frem alle Materialerne til Husene.
Om Vinteren var det at kjøre med Hester fra Krøderen, om Sommeren maatte de læsse paa en 'Lørje' og faa en Baad til at tage den op til Olberg.
Sven Haug døde førend det blev færdig paa Bjørøia.
Da hendes Far havde de fleste af sine Søskende i Amerika, bestemte de sig for at utvandre.
Den 17de Juni 1893 reiste de fra Olberg og Mrs. Løkken fortæller at hun reiste fra meget som var hende kjært.
'Ingen Plet paa Jorden er som der du er opvokset og har dine Skole- og Ungdomskamerater,' siger hun.
Den l0de Juli ankom de til Abercrombie, N. Dak.
Moderen og de mindste Børnene reiste strax ned til Vining, mens Faderen og hendes Brødre Ole og Gunder blev igjen der og arbeidet til Høsten var over.
Mrs. Løkken kom til at bli der ved Abercrombie i over to Aar og blev i 1896 gift med M. M. Løkken fra Rindalen ved Trondheim som var kommet hid nogle Aar før.
De kjøbte sig en Farm 5 Mil syd for Vining, Minn., hvor de siden har boet.
De fik 11 Barn, som alle lever.
Hendes Mand døde i Minneapolis den 22de Februar 1929 efter at have været syg i omtrent 6 Aar.
Hun er fremdeles paa Farmen, som en af hendes Sønner driver.
AMERIKA-ALBUMET
Om hundre år er ingenting glemt ....
'Kjære moder!
Da jeg nu er kommet til bestemmelsesstedet, saa faar jeg sende dig en hilsen fra det fjærne og fortælle hvorledes jeg havde det paa reisen over -'
Ja, slik skriver han, unggutten fra Krødsherad i sitt første brev fra Amerika.
Han var en av de mange hundre som forlot bygdene våre, da den store Amerikafeberen raste som verst, og tappet bygdemiljøene for mange staute menn og kvinner.
Seinere kom det brev som fortalte om inntrykk fra en stor og ukjent verden - de mange nasjoners land.
Om snøstormer så kraftige at det å komme seg til kreaturene, bød på problemer.
Tømmerdrift i en skogscamp i Minnesota sammen med mange forskjellige nasjonaliteter.
Han skriver:
'Vi er hundrede mænd og noen skotter, mange finlendere, de snakker og skriker nat og dag omtrendt som der skulde sidde hundreder af ørfugler og buldre.
Det er et leit spraak at lære.'
Og vi skjønner ham så godt.
Iblandt hendte gledelige ting og, som:
'Jeg traf min gode ven Asle Raaen her i skogen i dag, eller den 4de juli var jeg i Fergus Falls, der traf jeg Gunder J. Rødningen.
Det var moro at gjense gamle kammerater.
Gunder var ligens som sidst jeg saa ham.'
Breva ble bindeleddet mellom emigrantene og gamlelandet og tatt vare på som et kjært minne.
De har i seg et mangfold, både hva historie, livslagnad og dialektene angår.
De første breva var på uforfalsket morsmål, ettersom åra går, sniker det seg inn engelske ord og uttrykk.
Her heime hadde man liten forståelse for påvirkning av språket og kalte det for jåleri.
Allikevel har kryllingmålet overlevd i Amerika.
For noen år siden sto en mann på tunet og lurte på veien til Andreson-bakkan, han snakket krilling som en 'innfødt', men han kom fra Vining i Minnesota.
Han er for øvrig av Gundersen-familien, hvis nybyggerstue er kommet til Utvandrermuseet på Hamar.
Han var av de heldige, på Noresund kro traff han nemlig Kristine Støvern som jeg vet har vært veiviser for mange norsk-amerikanere.
Dessverre er det mange som ikke har funnet noen som kunne sette dem på sporet etter sine 'røtter'.
AMERIKA-ALBUMET som vi kaller den samling om utvandrertiden som vi arbeider med å få i Villa Fridheim håper vi skal bistå med opplysninger om slekt og boplasser, slik at en lettere kan finne det man ønsker.
Vi bygger opp et arkiv over utvandrerne, med alle opplysninger vi måtte få, med henvisninger til bygdebøker og andre kilder.
Særlig verdifullt er erindringer og biografier nedtegnet av Sigdalslaget i Amerika.
Det kunne nok blitt mang en missing link i slektsgranskingen, dersom ikke dette arbeidet var gjort så tidlig.